Made by Sweden - Omtanke for mennesker og unikt bildesign

Made by Sweden er vores tilgang til bilproduktion og omtanke for mennesker, som altid har været en prioritet for Volvo.

I Sverige er omtanke for mennesker en prioritet. Alle mennesker er vigtige - alt liv er vigtigt - og det har altid været en naturlig del af Volvos holdning til bilproduktion. Det er denne omtanke for føreren, passagererne og alle omkring bilen, der altid har defineret Volvo. Og altid vil gøre det.

En katalysator for forandring

Da nogle amerikanske ingeniører i 1976 udførte test på en Volvo, troede de, at deres udstyr var i stykker, fordi udledningsresultaterne var så lave. Volvo havde monteret verdens første trevejskatalysator (lambdasonde) og reducerede dermed de farlige udledninger fra udstødningen med omkring 90 %. Vi indså, hvor vigtigt det var for verden, og lod patentet være åbent. I dag bruges enheden i næsten alle motorer i verden.

En million menneskeliv

Din sikkerhed har altid været Volvos mission. Og den ydmyge sikkerhedssele har hjulpet os med at redde omkring en million menneskeliv, siden Volvos Nils Bohlin introducerede trepunktsselen tilbage i 1959. Siden da har vi konstant arbejdet på innovation og har udviklet verdens første sikkerhedsseler, som for-strammes, når bilen fornemmer, at en påkørsel bagfra er nært forestående.

Flair for materialer

Volvos brug af specielt håndplukkede eksemplarer af flammebirk viser, hvor langt vi går for at sikre, at kun de bedste og mest egnede materialer anvendes i vores biler. De flotteste eksemplarer er sværest at finde, men vi giver ikke op.

Volvo Ocean Race

Volvo Ocean Race er en chance for såvel garvede sejlere som begyndere for at deltage i et utroligt eventyr med at sejle verden rundt. Følg løbet, og hep på dit favorithold. Dette er virkelig en begivenhed, der sætter "personerne i første række".

LÆS MERE

Verdensnyheder

Hos Volvo Cars beviser vi hver dag, at vi er et af verdens mest progressive bilmærker. Vores arbejde med innovation fortsætter, og vi har i den senere tid skabt mange betydelige verdensnyheder, alle med det mål at gøre dit liv lettere, sikrere og mere miljøvenligt.

LÆS MERE

Thomas Ingenlath om Volvos designsprog

"Folk sætter stor pris på den meget stærke og ikoniske grafik, Volvo-modellerne altid har haft. Formen indeholder en retlinet ærlighed".

Robin Page - Director of Interior Design

"Interiøret er så raffineret, at man virkelig føler sig speciel, når man sætter sig ind. Vores design følger svenske designprincipper, og det er det, der kendetegner en Volvo".

Personer bag Volvo

Ingeniøren

Stefan Sällqvist, Product Manager

"For faceliftet til modelår 2014 blev vi virkelig udfordret til at yde vores bedste for at opnå det perfekte resultat. Hos Volvo havde vi en tæt dialog med kunder fra hele verden gennem hele programmet. På et meget sent tidspunkt fandt vi ud af, at kunderne ikke syntes, at det nye look var spændende nok, så vi lyttede og omarbejdede faceliftet, efter at det allerede var blevet godkendt. Det var virkelig umagen værd, fordi den offentlige reaktion har været fantastisk".

Produktionsmedarbejderen

Irina Colceag, produktion

"Hvis vi har et problem, taler hele teamet om, hvordan vi kan gøre det bedre. Når alle arbejder sammen, føler man sig godt tilpas og kan opnå langt bedre resultater. Den måde teamet reagerer på, når der opstår et problem, og alle kommunikerer med hinanden, er dejlig at se og forbedrer kvaliteten af de biler, vi laver."

Projektlederen

Marcus Rothoff, projektleder for Drive Me

"Da jeg var barn, var en bil et symbol på frihed. Men nu føler man sig faktisk afskåret fra omverdenen, når man kører bil. Vi ønsker at ændre alt dette. Vi ønsker at hjælpe bilister med at bruge deres tid på den mest produktive måde og hjælpe dem med at følge med i det moderne liv. Formålet med projektet Drive Me er at tilbyde selvkørende biler til almindelige bilister og give dem følelsen af frihed ved at hjælpe dem med at udnytte tiden bedst muligt, mens de kører".

Fabrikker og miljø

Volvo Cars har altid været engageret i at værne om den verden, vi lever i, og det omfatter også de fabrikker, hvor vi producerer bilerne.

LÆS MERE

Vores bæredygtige virksomhed

Hos Volvo Cars er bæredygtighed en levende proces i stadig udvikling, der danner fokus for alt vores arbejde. Vi sætter en ære i vores rolle i samfundet og stræber efter at være et skridt foran og møde morgendagens udfordringer i dag. Bæredygtighed handler om vores engagement i mennesker og den verden, vi lever i, og er baseret på den overbevisning, at det skaber forretningsmuligheder og styrker vores konkurrenceevne.