VOLVO CARS DRIVING ACADEMY

Volvo er kendt for at være pioner inden for sikkerhedsteknologi, men vi uddanner også omhyggeligt trænede førere, som kan klare en kritisk situation. Vores mål er at opnå den bedste balance mellem den sikreste bil og den mest kompetente fører.

Volvo Car Driving Academy blev grundlagt i 1989. Vi har nu tyve toptrænede instruktører, som uddanner omkring 1.200 personer om året og administrerer en flåde på omkring 100 biler.

Vi anvender alle Volvo-modeller, så vores flåde indeholder biler med forhjuls-, baghjuls- og firehjulstræk. Endvidere specialkøretøjer såsom ambulancer og limousiner. Dette store udvalg giver uvurderlig praktisk erfaring og dermed bedst mulige resultater.

Vores hovedanlæg ligger i Göteborg og Stockholm, men vi har også adgang til anlæg i Sälen, Älvdalen, Arboga, Sveg og Ljungbyhed, ligesom vi råder over et mobilt "anlæg", der gør det muligt for os at afholde kurser andre steder, som kunderne selv har valgt.


Volvo Cars Driving Academy – Bliv en bedre bilist
Uanset om du kører for din fornøjelses skyld eller professionelt, kan Volvo Cars Driving Academy hjælpe dig til at blive en bedre bilist.

Volvo Cars Driving Academy hjælpe dig til at blive en bedre bilist.

Vores instruktører er eksperter I at håndtere biler, og alle vores kurser er tilpasset efter dine behov, uanset hvor specielle de måtte være. Vi kan også arrangere testkørsler, demonstrationer og kunde- eller virksomhedsarrangementer.

  • Træning i trafiksikkerhed

Mange mennesker kører som en del af deres job uden at være trænet i professionel kørsel. Erfaring og øvelse betyder meget, men biler udvikles hele tiden, og det er vigtigt at lære, hvor bilens grænser er, og hvordan dens sikkerhedssystemer fungerer. Vores træning i trafiksikkerhed gør dig til en mere sikker bilist og forbereder dig på situationer, som kræver omgående reaktion.

  • Førertræning for personer med sikkerhedsansvar

Professionelle førere med ansvar for andres sikkerhed har brug for at kunne bevare kontrollen i en kritisk situation. Vi tilbyder både basis- og videregående kurser. Kurset er rettet mod chauffører og førere af skudsikre biler, og træningen indbefatter øvelse i, hvordan man forebygger eller forsvarer sig mod angreb, når man transporterer personer eller værdigenstande. I kursusudbuddet på dette område indgår også et fortsat kursus, som er mere uddybende og intensivt.

  • Førertræning - Nødhjælpskøretøjer

At køre et nødhjælpskøretøj er krævende og kan medføre kørsel ved høj hastighed i tæt trafik. Gode køreegenskaber er nødvendige, hvis man skal køre hurtigt og samtidig sikkert under sådanne forhold. Træningen fokuserer på denne vigtige balance og øger dine evner til at bevare kontrollen i situationer, hvor både fører og køretøj er presset til det yderste. Når du har bestået vores teoretiske og praktiske prøver, modtager du et certificat.

  • Instruktørtræning

Dette kursus er rettet mod myndigheder og lignende, der ønsker at træne deres egne instruktører. Øvelser, teori og dygtighedstræning er blot en del af, hvad vi kan tilbyde. Over 75 procent af træningen fokuserer på deltagerplanlægning og fælles udførelse af forskellige øvelser. Instruktørtræning indbefatter også et videregående kursus, der går mere i dybden.

  • Træning i økonomikørsel

Vores instruktører kan lære dig, hvordan du væsentligt mindsker brændstofforbruget og indvirkningen på miljøet. Lær, hvordan vejbanen, hastigheden og måden at køre på gør en forskel. Denne træning hjælper dig med at mindske brændstofforbruget med 5-20 procent afhængig af, hvordan du kører i forvejen.

  • AWD (All Wheel Drive) & Vintertræning

Træningen foregår under vinterlige forhold, hvis du ønsker at lære, hvordan du får mest muligt ud af dit firehjulstræk. Du får mulighed for at køre med forskellige systemer, der forebygger hjulspind og udskridninger, og du lærer, hvordan du kører sikkert med AWD på sne og is.

  • Demo og Testkørsel

Volvo Cars Driving Academy kan organisere testkørsler, demonstrationer og udstillinger verden over. Vi kan gøre brug af hele Volvo's modelprogram med de nyeste produkter og tekniske løsninger.

  • Træning skræddersyet til kunderne

Mange aktiviteter udvikles I samarbjde med kunderne, enten rettet mod en speciel kategori af førere eller ved at tilpasse et kursus efter kørerenes niveau. Vi arrangerer også kurser i forbindelse med konferencer og teambuilding – alt i tæt samarbejde med kunden og hotel-/konferencefaciliteter.  

Kontakt Volvo Cars Driving Academy
Volvo Cars Driving Academy 
Dept 50264 VCDC 
405 31 Göteborg

Telefax: 46 31 59 90 91 
VCDA@Volvocars.com