top-image

Oplev Volvo

S60-konceptet – på én gang uprætentiøst og dynamisk

Volvo S60-konceptbilen giver en god retningslinje for, hvordan den helt nye Volvo S60 vil se ud, når den introduceres i løbet af 2010. Den viser også, at Volvo Cars-designteamet har givet den en ekstra tand, når det gælder udviklingen af produkternes DNA.

Bilens design er elegant, naturligt og strømlinet. Linjer stopper ikke pludseligt, men giver indtryk af at fortsætte. Den slanke taglinje og vinduesprofil ledsages af en helt ny skulderlinje langs siden, der danner en fin dobbeltbølge. Bagdørene åbnes sidelæns langs bilens karosseri til slutpositionen ved baghjulet ved blot at trykke på en knap. De vinklede forlygter, der svinger op i den skulpturelle motorhjelm, kombineret med det nederste luftindtags omvendte trapezform danner en næsten dyreagtig udtryksfuld front. Sammen med mange inspirerende momenter, f.eks. pærerne i forlygterne, der er udformet som to små vikingeskibende side om side, gør disse detaljer bilen til det, den er: dynamisk.