Volvo Assistance

Volvo Assistance er et tilbud om international vejhjælp i Europa. Aftalen er inkluderet i nybilsprisen og gælder 1 år efter bilens første registreringsdato med mulighed for forlængelse.

Volvo Assistance hjælper dig bl.a., hvis bilen svigter, løber tør for brændstof eller punkterer. Hver gang du får original Volvo Service, forlænger vi din Volvo Assistance med 1 år. Det betyder, at du kan få international vejhjælp i op til 10 år – helt uden omkostninger. Så kan du tage på bilferie med den sikkerhed, at hjælpen altid kun er 45 minutter fra dig.

Bemærk: Ved personskade skal du kontakte den lokale alarmcentral.

Hvornår kan du ringe efter hjælp?
Du kan ringe til Volvo Assistance 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Under normale omstændigheder vil hjælpen være fremme inden for 45 minutter, uanset i hvilket land uheldet er sket.

I hvilke tilfælde kan du få hjælp?
Du kan ringe efter hjælp ved ethvert pludseligt og uforudset svigt ved bilen, som gør det umuligt for dig at køre videre. Du kan også få hjælp, hvis bilen løber tør for brændstof, strømmen svigter, punkteringer eller hvis du ved et uheld har låst dig ude af bilen.
Campingvogn eller trailer er ikke omfattet af Volvo Assistance; men vil, i tilfælde af at bilen bryder sammen, blive transporteret sammen med bilen.

Dækningsmråder
Andorra, Belgien, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Korsika, Kroatien, Letland, Lichtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, San Marino, Schweiz, Serbien, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Spanien, Tjekkiet, Tyrkiet (europæiske del), Tyskland, Ukraine, Ungarn, Vatikanstaten, Wales, Østrig.

Hvad kan du få hjælp til?

Kan situationen ikke afhjælpes på stedet og overstiger varigheden af assistancen 45 minutter, vil bilen blive transporteret til nærmeste autoriserede Volvo værksted.

Bemærk: Transporterer/kører du selv bilen til autoriseret Volvo værksted, træder Volvo Assistance ikke i kraft.

• Hotelovernatning
Hvis uheldet sker mere end 80 km hjemmefra, og bilen ikke kan repareres inden for 24 timer, dækkes overnatning på et mellemklassehotel for fører og passagerer. Aftalen dækker ikke fortæring.

• Hjemtransport
Hvis reparation tager mere end 4 timer, kan der arrangeres hjemtransport med fly (økonomiklasse) eller tog (1.klasse). Fly kan vælges, hvis togrejse er beregnet til mere end 6 timer og max. pris op til 600 Euro pr. person.

• Lånebil
I stedet for overnatning kan du vælge at få stillet en bil gratis til rådighed i højst tre arbejdsdøgn. Aftalen omfatter fri kilometer, men ikke brændstof. Du betaler depositum for brændstof og skal i øvrigt aflevere bilen, hvor udlejer ønsker det.

Bilen, der stilles til rådighed, vil være en Volvo af samme klasse som din egen Volvo, enten en Volvo XC90, S80, XC70, V70 eller en Volvo C30, S40, V50, S60. Kan dette ikke lade sig gøre, leveres alternativt en bil af mindre klasse eller andet mærke.

Hvad skal du fortælle vagtcentralen?
Når du ringer efter hjælp, er det mest praktisk, at du med det samme kan give Volvo Assistance følgende oplysninger:

• Dit navn og hjemmeadresse
• Telefonnummeret du ringer fra
• Hvor uheldet er sket
• Uheldets omfang
• Bilens modeltype (f.eks. Volvo V50)
• Bilens VIN-nummer. VIN-nummeret er bilens unikke identifikation. Nummeret sidder i instrumentbordets venstre side ved forruden (kan læses udefra) og fremgår også af registreringsattesten
• Bilens registreringsnummer

Ligegyldigt hvor i Europa du befinder dig, skal du kun bruge ét nummer, når du har brug for Volvo Assistance. Nummeret er +45 7942 4247 og er også trykt på Volvo Assistance kortet.


Klik her og download Volvo Assistance folderen