Ledige stillinger

SALGSCHEF FOR CUSTOMER SERVICE

ARBEJDSOMRÅDER
• I samarbejde med forhandlernettet at optimere salg af reservedele og tilbehør, og dertil hørende serviceydelser og tjenester
• Udvikle og implementere effektivitetsprojekter hos forhandlerne
• Medvirke til videreudvikling af værksteds- og servicekoncepter
• Sikre høj kundetilfredshed i alle salgs- og serviceprocesser
• Udvikle og implementere koncepter og softoffers hos forhandlere
• Ansvar for planlægning og opfølgning på budgetter og handlingsplaner
• Planlægge og gennemføre forhandlerkonferencer
• I samarbejde med uddannelseschefen planlægge og gennemføre kommerciel- og teknisk uddannelse

DINE KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os, at du:
Har en kommerciel uddannelse og/eller erhvervserfaring – som er kombineret med en god teknisk forståelse. Du har flere års erfaring inden for ovennævnte arbejdsområder. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med LEAN-projekter.

IT er en naturlig del af din hverdag – foruden Office-pakken kan du arbejde i databaser. Du skal være god til dansk og engelsk i tale og skrift og det vil være en fordel, hvis du kan forstå svensk.

ENDVIDERE FORVENTER VI, AT DU
• Er målrettet og selvstændig
• Arbejder struktureret og systematisk
• Er god til at motivere og inspirere andre
• Er god til kommunikere og samarbejde
• Har et godt humør, også i pressede situationer

Stillingen medfører at du vil være på forhandlerbesøg rundt i landet 2-3 dage om ugen.

DU TILBYDES
Et selvstændigt og udfordrende job i en velrenommeret, international koncern, hvor du bliver en del af et engageret arbejdsmiljø med en teamorienteret atmosfære.

For yderligere information er du velkommen at ringe til Customer Service chef Jan Bernt Jensen (44 73 44 70).

Skriftlig ansøgning sendes til:
Volvo Personvogne Danmark A/S
Personaleafdelingen
Lyskær 5
2730 Herlev

eller på mail til jeanette.clausen@volvocars.com
Ansøgningsfrist er mandag den 3. juni 2013. Du bedes anføre hvor du har set jobopslaget.

Volvo Personvogne Danmark A/S er importør af Volvo personbiler samt reservedele og tilbehør til produktprogrammet. Vores hovedkontor ligger i Herlev, og herfra betjener vi et stort og professionelt forhandlernet. Vi er 17 medarbejdere. Du vil indgå i Customer Service afdelingen på 4 medarbejdere.

Volvo på:
Del: