Nyheder & Presse
  • Nye Volvo DRIVe dieselvarianter: Automat- eller manuel gearkasse - brændstofforbruget er det samme

    01-12-2011
    Volvo er allerede førende blandt europas bilproducenter når det gælder om at nedbringe CO2 udledningerne. Men det stopper ikke der; nu introducerer svenskerne nye tiltag, der reducerer CO2 udledningerne og brændstofforbruget yderligere:

    - Volvo S60, V60, V70 og S80 med 1,6 liter dieselmotor og automatisk Powershift gearkasse får nu samme lave brændstofforbrug og CO2 udledning som de manuelle DRIVe versioner.

    - CO2 udledningen fra den turboladede 1,6 liter T3 benzinmotor med manuel gearkasse er helt nede på 139 g/km.


    Det er muligt at kombinere den firecylindrede, 1,6 liter dieselmotor (115 hk) med en sekstrins Powershift gearkasse på fire Volvo-modeller: S60, V60, V70 og S80.

    "For første gang nogensinde er det lykkedes os at få brændstofforbruget i varianter med automatgearkasse ned på samme niveau som de manuelle versioner. Et imponerende stykke arbejde fra vores drivlineeksperters side," siger Peter Mertens, direktør for forskning og udvikling hos Volvo Car Corporation.

    Brændstofforbruget i Volvo S60 med 1,6D motor og Powershift er 4,3 liter/100 km (23,3 km/literen). Det giver CO2 udledninger på 114 g/km. Tilsvarende tal for Volvo V60, V70 og S80 med samme motor og gearkasse er 4,5 liter/100 km (22,2 km/literen) og 119 g/km.

    Det lave brændstofforbrug og emissionstal er resultatet af en række teknologiske forbedringer:
    - Friktionen mellem gearkassens komponenter er mindre
    - Motor- og gearkassesoftware er ændret
    - Start/stop systemet slukker for dieselmotoren, mens bilen stadig ruller (under 5 km/timen)
    - Alle elektriske systemer er optimerede for at mindske energiforbruget

    Benzindrevet T3 under 140 g/km
    I Volvo's DRIVe Towards Zero strategi indgår også forbedringer af benzinmotorerne. Ved at optimere den firecylindrede 1,6 liter T3 motor (150 hk), som kan fås til Volvo S60 og V60, er det lykkedes motoreksperterne at få brændstofforbruget helt ned på 5,8 liter/100 km (17,2 km/literen) i S60. Det svarer til CO2 udledninger på 139 g/km.

    Tallene for T3 motoren med direkte indsprøjtning kombineret med Powershift automatgearkasse i Volvo S60 er 7,1 liter/100 km (14,1 km/literen) og 164 g/km.

    "Det er vigtigt at holde CO2 udledningerne under 140 gram, fordi det er et niveau, der bruges af mange flådeejere. I T3 udgaven er det lykkedes for os ved hjælp af en række små, men vigtige forbedringer. Vi har samtidig optimeret gearkassen, så brændstofforbruget bliver så lavt som muligt, uden det går ud over motoregenskaberne," forklarer Peter Mertens.

    Bedst i Europa til at reducere CO2 udledningerne
    Volvo's ledende stilling blandt de europæiske bilproducenter når det gælder om at reducere udledningen af CO2 bliver slået fast i den årlige analyse fra European Federation for Transport and Environment (T&E).

    I 2010 udmanøvrerede Volvo Europas otte største bilproducenter ved at begrænse de samlede CO2 udledninger med hele 9 procent.

    "Dette fremragende resultat skyldes dedikeret fokus på miljøet under vores "DRIVe Towards Zero" banner. En tredjedel af vores forskningsbudget er øremærket til at nedbringe CO2 udledningerne. Vores nye, kommende Volvo Environmental Architecture motorprogram, som udelukkende rummer firecylindrede motorer, sikrer, at vi fortsætter med at køre fra vores skrappeste konkurrenter, når det gælder brændstoføkonomien," slutter Peter Mertens.
    Volvo er allerede førende blandt europas bilproducenter når det gælder om at nedbringe CO2 udledningerne. Men det stopper ikke der; nu introducerer svenskerne nye tiltag, der reducerer CO2 udledningerne og brændstofforbruget yderligere.
    Tilbage