Nyheder & Presse
  • Volvo forstærker positionen som bilbranchens europamester i effektivitetsforbedringer

    19-04-2012

    Med nye CO2 initiativer forbedrer Volvo brændstoføkonomien og forstærker dermed sin europæiske førerposition inden for effektivitetsforbedringer. Fra modelår 2013 har 15 ud af 16 dieseldrevne Volvo S60, V60, V70 og S80 CO2 udledninger under 120 g/km. Alle større biler i Volvo's modelprogram kan tillige udstyres med de nye systemer Road Sign Information og Active High Beam.

    "Diesel- og benzindrevne biler spiller stadigvæk en vigtig rolle på miljøagendaen. Vi forbedrer hele tiden deres effektivitet. I de seneste to år har vi nedbragt CO2 udledningerne fra vores diesel- og benzinmodeller med 13 procent, og i modelår 2013 introducerer vi flere forbedringer," siger Peter Mertens, direktør for forskning og udvikling hos Volvo Car Corporation.

    Ny 136 hk dieselmotor
    Volvo udvider tilbuddet af dieselmotorer med en ny, femcylindret, 2,0 liter turbodiesel i Volvo S60, V60, S80 og V70 modellerne.

    Motoren, som har 136 hk med et max. drejningsmoment på 350 Nm, kommer til at bære D3 emblemet og kan fås med manuel eller automatgearkasse. Alle varianter har start/stop.
    Også D2 med 115 hk, D4 med 163 hk og D5 med 215 hk indgår i Volvo's nye tilbud af dieselmotorer.

    "Fremover vil DRIVe symbolet ikke blive brugt som betegnelse for specifikke bilmodeller, eftersom vi udvider DRIVe til at omfatte hele Volvo's arbejde med bæredygtighed fra produktion til genindvinding," forklarer Peter Mertens.

    Skarpe tal
    De nye CO2 tal (EU kombineret) for Volvo S60, V60, V70 og S80 med manuelle gearkasser viser hvor det svenske mærke står, når det gælder brændstoføkonomi.

    TABEL


    D2 motoren sammen med den automatiske Powershift gearkasse har samme lave brændstofforbrug og CO2 udledninger som Volvo S60, V60, V70 og S80 med manuel gearkasse.

    "For første gang nogensinde er det lykkedes os at bringe brændstofforbruget i varianter med automatgearkasse ned på samme niveau som i varianter med manuel gearkasse. Endnu et flot stykke arbejde fra vores drivlineeksperter," siger Peter Mertens.

    Nye førersupport systemer
    Volvo S60, V60, XC60, V70, XC70 og S80 kan udstyres med de nye systemer Road Sign Information og Active High Beam.

    - Road Sign Information hjælper føreren ved at vise relevante vejskilte i instrumentpanelet
    - Den nye Active High Beam teknologi skifter automatisk mellem nær- og fjernlys når det er nødvendigt

    Alle modeller med automatgearkasse leveres med samme gearstangsknop med lys i, der først blev introduceret i den helt nye Volvo V40. Gearstangsknoppen er transparent og LED-oplyst indefra. Mønsteret reflekteres for at skabe en eksklusiv 3D illusion.

    Andre nyheder i modelår 2013
    - Et nyt, 5-eget, 18" letmetalhjul kan fås til Volvo S60, V60, V70 og S80
    - Det 11-egede, 17" Saga hjul til Volvo V70 og S80 får sort kontrastlak på diamond-cut delene
    - På Volvo V70 får kølergrillen sorte højglansdetaljer
    - Paneler i børstet aluminium i XC60 kan også fås til S60 og V60.

    Med nye CO2 initiativer forbedrer Volvo brændstoføkonomien og forstærker dermed sin europæiske førerposition inden for effektivitetsforbedringer.
    Tilbage