Nyheder & Presse
  • LCP2000 - repræsenterede fremtiden før i tiden....

    03-06-2013
    Letvægtsmaterialer, alternative brændstoffer, ekstremt lavt brændstofforbrug. Nøgleord for en bil i dag og de selvsamme egenskaber, der dannede grundlag for LCP2000, Light Component Project - en konceptbil rettet mod fremtiden og miljøet, som Volvo præsenterede i foråret 1983, altså for 30 år siden.

    Ideen til LCP blev født i 1979, bl.a. på baggrund af en udredning om elektriske biler, som Volvo gennemførte i 1976 under ledelse af den nærmest geniale ingeniør Rolf Mellde. Udredningen handlede bl.a. om en ultralet, lille projektbil ved navn Ellen. Målet var en kørbar prototype af en fremtidig letvægtsbil, som skulle være ekstremt brændstoføkonomisk og samtidig meget sikker og praktisk anvendelig i år 2000. Teamet, som Mellde stod i spidsen for, skulle anvende både de nye materialer og nye teknologier, der fandtes, men også materialer og teknologier, der var under udvikling. LCP skulle have plads til mindst to personer, veje højst 700 kg og forbruge under 4 liter brændstof pr. 100 km. En stort set urealistisk kombination i 1979.

    Volvo byggede fire biler - alle med mindre teknologiske forskelle - og de blev vist første gang på et miljøseminar i Stockholm sidst på foråret 1983. LCP2000 lignede en bil, men var alligevel anderledes; en kileformet, todørs hatchback med lodret bagparti og en bagklap i plastic, som samtidig tjente som indgangsdør til bagsædet. Af sikkerhedsmæssige- og pladshensyn var bagsædet bagudvendt. Og ja, der var også plads til bagage. Hvis man i dag ser nærmere på LCP, genkender man visse designdetaljer fra Volvo 480, som blev introduceret tre år senere.

    LCP bilerne blev udstyret med to forskellige typer specielt designede, tværstillede turbodiesel motorer. Begge var trecylindrede, men den ene var en 1,3 liter 50 hk letvægts magnesium motor, og den anden var en 1,4 liter 90 hk støbejernsmotor, som manglende konventionel køler, men brugte motorolien som køleemne i stedet for. Den kørte på alle typer brændstoffer, f.eks. rapsolie, som fik bilen til at lugte lidt af friture, når den kørte forbi. Alle LCP'erne var forhjulstrukne og havde enten en femtrins manuel gearkasse eller en el-styret CVT.

    Der indgik mange forskellige typer kunstlæder, magnesium og aluminium i designet. Det var godt for bilens vægt og dens genindvinding. Det skulle samtidig være materialer, der var til at få fremover. En mindre sensation var brugen af kulfiber til dørrammer; på det tidspunkt var kulfiber et helt nyt og uprøvet materiale.

    I 1983 var markedet dog ikke parat til en miljøbil. Konventionelle biler dominerede stadig, og kraft og ydelse var tidens nøgleord. Der var stor interesse for LCP2000-projektet som konceptstudie og idé. Undersøgelser af LCP's samlede energiforbrug - dens livscyklus fra råstof via produktion og drift til eventuel skrotning - kom til at danne basis for Volvo's miljøstrategi, EPS, og senere miljødeklaration af nye biler, EPI, som fulgte i 1998.

    Man kan se LCP2000 på Volvo Museum i Göteborg, hvor den er lige så spændende i dag, som den var for 30 år siden, måske endda mere. Den demonstrerer den fremadrettede, innovative ud-af-boksen måde, Volvo tænker på, som også ses i dagens Volvo-biler.
    Letvægtsmaterialer, alternative brændstoffer, ekstremt lavt brændstofforbrug. Nøgleord for en bil i dag og de selvsamme egenskaber, der dannede grundlag for LCP2000, Light Component Project - en konceptbil rettet mod fremtiden og miljøet, som Volvo præsenterede i foråret 1983, altså for 30 år siden.
    Tilbage