Nyheder & Presse
  • Volvo og Ericsson præsenterer Connected Vehicle Cloud

    07-01-2014
    På Consumer Electronics Show i Las Vegas denne uge præsenterer Volvo Car Group og Ericsson det nyeste resultat af de to svenske virksomheders visionære samarbejde om adgang til cloudbaserede tjenester i Volvos produktprogram.

    I et samarbejde, der bygger på en kombination af Volvos viden om føreradfærd og Ericssons know-how inden for systemintegration, har de to virksomheder haft fokus på at udvikle en løsning, der er førende i bilbranchen, og som imødekommer nuværende og fremtidige behov for adgang til cloudbaserede tjenester i biler. Forud for det resultat, der nu præsenteres i Las Vegas, er gået omfattende forbrugerstudier.

    Volvo Cloud Car Services, der er baseret på Ericssons Connected Vehicle Cloud, inkluderer en unik Park & Pay løsning. servicebestilling og infotainment applikationer som Radio, Tuneln og Stitcher blandt mange andre. Alt er tidsbesparende og bekvemt og beriger Volvo-oplevelsen med et utal af underholdningsmuligheder.

    Volvo Cloud Car Services er en globalt styret, cloudbaseret tjeneste med regionale og centrale knudepunkter. Disse knudepunkter giver effektiv adgang til at kommunikere med forskellige tjenester og levere information til bilerne. Alt i alt gør cloudbaseret brug det mere fleksibelt at justere kapaciteten og adgangen til lokalt indhold, hvormed det bliver lettere at imødekomme slutbrugernes behov. Ericssons viden om systemintegration har været altafgørende for designet af løsningen og integrationen i Volvos IS/IT miljø samt enheden i bilen. Løsningen omfatter alle Volvo Cars’ markeder rundt om i verden.

    ”Dette partnerskab er endnu et bevis på, at Volvo er innovationsfortrop med forståelse for bilens betydning i et samfund, der bliver mere og mere netbaseret,” siger Lex Kerssemakers, Senior Vice President Product Strategy and Vehicle Line Management hos Volvo Cars. ”Takket være Ericssons serviceplatform, der er i verdensklasse, er det for os et strategisk skridt fremad, som forsyner vores kunder med cloudbaserede applikationer og tjenester som aldrig før”.

    Per Borgklint, Senior Vice President og chef for Business Unit Support Solutions hos Ericsson, siger: ”Vores partnerskab med Volvo Cars er et tydeligt bevis på den industrielle udvikling, der er i gang på netværksområdet. Det er muligt at udvikle nye tjenester og oplevelser i kraft af det smidige samarbejde mellem informations- og kommunikationsteknologier som bredbånd, mobilitet, smartphones og cloudbaserede tjenester”.

    Connected Vehicle Cloud er det første skridt på vejen mod fuldt integrerede bil- og infrastrukturtjenester og placerer Volvo som en vigtig spiller på området.
    På Consumer Electronics Show i Las Vegas denne uge præsenterer Volvo Car Group og Ericsson det nyeste resultat af de to svenske virksomheders visionære samarbejde om adgang til cloudbaserede tjenester i Volvos produktprogram.
    Tilbage