Nyheder & Presse
  • Den nye Volvo V60: Fleksibelt kvalitetsinteriør

    31-08-2010
    Klassens eneste 40/20/40 splitbagsæde, et bagagerum, der er let at pakke, og to indbyggede barnesæder. Den nye Volvo V60 er det perfekte valg, hvis man vil have en fleksibel bil med et sportsligt design og pirrende køreegenskaber.

    V60 har meget til fælles med den nye S60, bl.a. samme eksklusive kvalitetsinteriør.

    Interiøret i V60 sportswagon er en tydeligt eksempel på, hvordan Volvo's designere har leget med den skandinaviske designtraditions rationelle enkelhed, som de har tilført spænding og kontrast.

    "Interiøret er spændende, men med praktiske, skandinaviske rødder. Den nye V60 løfter os op på et helt nyt niveau, hvad angår samspillet mellem farver, former, materialer og teknologi," siger Volvo Cars' designdirektør Peter Horbury.

    Den rationelle enkelhed og funktion, der kendetegner skandinavisk design, er fremherskende i den nye V60.

    l  40/20/40 splitbagsædet og det forreste passagersæde, der kan nedfældes helt, gør det muligt at kombinere passagerer og bagage på en fleksibel måde. Nakkestøtterne i det tredelte bagsæde er elstyrede og dermed lette at nedfælde, så man får et helt plant bagagerumsgulv.

    l  I bagagerummet er hver eneste millimeter udnyttet fuldtud. Bagklappen, som er 1095 mm bred, samt den ekstra plads bag hjulkasserne og under bagagerumsgulvet er eksempler på, hvordan man har arbejdet systematisk på at sikre mest mulig plads til bagagen. Bagagerummet rummer 430 liter.

    l  Bagsædet kan vælges med indbyggede barnesæder i de to yderste sæder (ekstraudstyr).

    "Hvis en bil skal være velegnet til at transportere bagage, er det ikke nok, den er stor. Det er lige så vigtigt, at bagagerummet har den rette form og fleksibilitet. Vi har arbejdet målrettet på at indrette bilen sådan, at det gør en forskel for ejeren. Vi har skabt de ekstra centimeter, man behøver for at have plads til ting, der gør livet lidt sjovere," forklarer Jonathan Disley, chef for interiørdesignet i den nye V60.

    Det er vigtigt, at opbevaringspladsen er let at komme til. F.eks. har den nye V60 et opbevaringsrum bag midterkonsollen og et andet i dennes armlæn. Samtidig er der lommer i dørene med plads til bøger, kort, sodavandsflasker og -dåser. Både foran og bagi har de kørende sædelommer inden for rækkevidde.

    Fokus på kvalitet og godt håndværk
    Som i den nye Volvo S60 har interiørkvaliteten også i V60 fået et løft.

    "Vores mål har været, at alle synlige overflader, det være sig læder, metal, træ eller kunstlæder, er eksklusive både at se på og røre ved," siger Anders Sachs, som har ansvaret for farver og materialer i den nye V60.

    Indtrækkets syninger er et godt eksempel ligesom rammen i Silk Metal finish rundt om midterkonsollens udsmykning i Charcoal, Shimmer Graphite Aluminium eller Urbane Wood.

    "Vi har efterstræbt perfektion i hver eneste detalje," fastslår Anders Sachs.

    Sportslig med racerinspiration
    I jagten på sportslig udstråling og karakter hentede Volvo's designere inspiration i racerverdenen.

    "Det er en Volvo, som er helt anderledes dynamisk end tidligere modeller. Racerbanens dramatiske og dog harmoniske, flydende linier kan anes i næsten alle interiørdetaljer. Det er et interiør, der taler til følelserne," siger Jonathan Disley.

    Motorbanens grafik ses tydeligt i instrumentpanelet og dørene. Linierne slutter ikke brat, men fortsætter i et ubrudt flow.

    "Alle detaljer ser ud, som er de i bevægelse. Linierne 'omfavner' førerpladsen. Instrumenter og midterkonsol er vinklet mod føreren, som dermed opnår en mere udtalt fornemmelse af koncentration og af at have kontrol over situationen. Det nye, dynamiske, treegede rat og de nye sportssæder med ekstra sidestøtte er standard. Der er ikke et eneste svagt punkt eller kompromis noget sted i forhold til det dynamiske afsæt, vi arbejdede ud fra i begyndelsen", fastslår Jonathan Disley.

    Interiøret er rigt på førerorienterede detaljer, men det er stadigvæk en fempersoners bil med komfortabel plads til alle passagerer.

    Beige og sort er grundfarverne i indtræksprogrammet, som er krydret med et nyt Beechwood Brown læderindtræk, som har sine stolte aner tilbage i klassiske Volvo-modeller som P1800 ES og 164.

    "Vi gik efter en farve, der på samme tid var klassisk og karakterfuld. Her bruger vi den på sædet og ryglænets hynde. Resten af sædet er sort eller beige. På en effektfuld måde understreger det sidestøtten," forklarer Anders Sachs.

    Den mest højteknologiske Volvo nogensinde
    Det sportslige interiør i den nye V60 er samtidig det mest avancerede, højteknologiske miljø, Volvo nogensinde har kunnet tilbyde en Volvo-kører.

    Banebrydende teknologi såsom Pedestrian Detection with full auto brake (ekstraudstyr) fører Volvo endnu et skridt nærmere visionen om at bygge biler, der ikke kører galt.

    Komforten styrkes af detaljer som Adaptive Cruise Control (ACC), der automatisk fastholder en valgt afstand til en forankørende. Nyt er, at Adaptive Cruise Control fungerer ved hastigheder under 30 km/timen og helt til bilen holder stille, i en bil med automatgearkasse.

    Den nye V60 kan selvfølgelig udstyres med parkeringsradar for og bag og et såkaldt parkeringskamera bag. Et kamera i kølergrillen med 180 graders udsyn er en ny Volvo-detalje, der kan fås som ekstraudstyr.

    Kameraet er en stor fordel, når man bevæger sig ud i vejkryds med begrænset udsyn eller i en smal udkørsel, som f.eks. et parkeringsanlæg. Kameraets billede vises på en skærm i midterkonsollen.

    Helt nyt infotainment-system
    Den nye V60 er udstyret med et helt nyt infotainment system, hvor informationer vises på en 5 eller 7" farveskærm i instrumentpanelet. Skærmen er højt placeret, så det er let for føreren at holde  øje med trafikken.

    Alle funktioner kan betjenes fra rattet eller kontakter lige under skærmen. Derudover kan man tilkøbe en separat fjernbetjening, hvis man ønsker det.

    "Vi har haft fokus på en HMI (Human Machine Interface) løsning, som er let at arbejde med, og som ikke distraherer føreren under kørslen. Tanken er, at teknologien skal være så let at betjene, at 90 procent af brugerne kan finde rundt i menuerne uden at måtte ty til instruktionsbogen," forklarer Tomas Ahlborg, projektdirektør for den nye V60.

    Volvo har gennemført adskillige tests for at finde ud af, hvad kunderne synes om forskellige HMI alternativer.

    "Vi er en af de få producenter, der giver føreren sikker og let adgang til alle infotainment funktioner via kontakter i rattet. Når det gælder midterkonsollens layout, fandt de fleste af testpersonerne, at vores løsning med roterende kontakter tæt på skærmen er bedre end en såkaldt touch-screen, når man skal betjene lydanlæg, navigation og telefon uden at blive distraheret mere end højst nødvendigt", fortsætter Tomas Ahlborg.

    Integreret navigation med stemmestyring kan tilkøbes ligesom muligheden for at anvende Bluetooth til at forbinde førerens egen mobiltelefon med bilens infotainment-system.

    En af de første biler med MultEQ fra Audyssey
    Lydoplevelsen i den nye V60 er yderligere forbedret i forhold til tidligere modeller.

    "Vores mest avancerede system, Premium Sound, har en D-klasse digital 5x130W forstærker med kredsløb fra svenske Anaview, Dolby Digital kombineret med Dolby Pro Logic II Surround, det prisvindende MultEQ fra Audyssey Laboratories og tolv højttalere. Alt dette giver en lydoplevelse i absolut verdensklasse," fastslår Tomas Ahlborg.

    Volvo V60 er en af de første bilmodeller i verden, der bruger Audyssey Laboratories MultEQ-teknologi. MultEQ eliminerer dissonans forårsaget af akustikken i kabinen. Resultatet er knivskarp, klar lyd med et forbedret lydbillede for alle i bilen.

    Foruden Premium Sound, som leveres med en 7" skærm, findes tre andre lydanlæg:

    l  Performance - med en 4x20W forstærker, seks højttalere og en 5" skærm

    l  High Performance - med en 4x40W forstærker, otte højttalere og en 5" skærm

    l  High Performance Multimedia - med en 4x40W forstærker, otte højttalere og den større 7" skærm. Dette anlæg kan kombineres med navigationssystemet (ekstraudstyr).

    Alle lydanlæg er skræddersyet til V60 af Volvo Cars' egne eksperter.

    Dolby Digital med koncertkvalitet
    Den nye Volvo V60 kan udstyres med Dolby Digital, som giver en mere distinkt surround-sound lydoplevelse fra Dolby Digital lydspor. Resultatet er perfekt koncertkvalitet, når man lytter til musik, der er optaget live. Systemet har selvfølgelig også Dolby Pro Logic II Surround, der omdanner almindelig stereo til rig, fuldtonet surround sound.

    For yderligere at bidrage til den bedst mulige individuelle lydoplevelse har Premium Sound en særlig justeringsfunktion. Lyden kan optimeres på tre forskellige måder: For føreren, for to personer på forsæderne eller for bagsædepassagererne.

    Premium Sound kan afspille DVD'er og CD'er med musik i MP3, AAC eller WMA format såvel som AVI og Video Div-X. Systemet kan også håndtere Bluetooth (A2DP).

    Skal andet udstyr tilkobles, f.eks. en bærbar MP3 afspiller, iPod (tredje generation), iPod Touch eller iPhone, har alle lydanlæggene nu et AUX udtag. USB er standard fra High Performance.

    Fra High Performance Multimedia-niveauet understøtter USB også VIdeo Div-X.

    Clean Zone Interior giver bedre komfort
    Det elektroniske klimakontrolsystem, ECC, kontrollerer både temperatur og ventilation automatisk. Bilen kan tillige ekstraudstyres med AQS (Air Quality System), som forhindrer partikler og ubehagelige lugte i at trænge ind i kabinen.

    Mere følsomme passagerer får det endnu bedre med Clean Zone Interior; et system, der bygger på ECC og AQS. Når bilen låses op med fjernbetjeningen, bliver der automatisk luftet ud i kabinen, hvis udendørstemperaturen overstiger 10 grader. Clean Zone er ekstraudstyr.

    "Interiøret i den nye V60 bygger på to ting: Form og teknologi. Designet er sportsligt og frisk ned i mindste detalje. Det teknologiske aspekt omfatter alle de smarte løsninger, der bidrager til en anderledes køreoplevelse end i de andre Volvo'er - fra sikkerhedssystemer, der hjælper med at undgå kollisioner, til infotainment og lydoplevelser i absolut verdensklasse," slutter Tomas Ahlborg.

    Klassens eneste 40/20/40 splitbagsæde, et bagagerum, der er let at pakke, og to indbyggede barnesæder.
    Tilbage