Nyheder & Presse
  • Volvo's fremtid i Kina

    10-12-2010
    På et møde i Göteborg den 9. december fastlagde medlemmerne af Volvo Cars' bestyrelse den fremtidige strategi for virksomhedens aktiviteter i Kina. Det kinesiske team skal nu videreudvikle planerne og præsentere disse til diskussion og godkendelse på næste bestyrelsesmøde.

    "Med henblik på at fastlægge strategien for Volvo Cars' aktiviteter og samtidig vejlede selskabet samt styrke vores fremtidige vækst, har bestyrelsen truffet flere afgørende beslutninger," udtalte bestyrelsesformand Li Shufu i en kommentar efter bestyrelsesmødet.

    "Vores fælles fokus er at skabe en holdbar platform for, hvordan Volvo Cars' fremtid i Kina skal se ud. Planen skal bygge på en grundig analyse af, hvilke modeller der skal bygges i Kina, og hvilke der skal importeres, anslåede volumener og den lokale produktionskapacitet," fortsatte Li Shufu.

    Der skal fortsat være fokus på Volvo's førende, globale stilling inden for områder som sikkerhed og miljø så vel som kerneværdier som kvalitet og skandinavisk design. Og Volvo skal selvfølgelig fortsætte med at være et premium mærke.

    For at styrke selskabets ledelse udnævnte bestyrelsen to nye, ledende medarbejdere:
    - Jan Gurander, som tiltræder senest i april 2011, skal være ny Chief Financial Officer. Gurander arbejder for øjeblikket hos MAN Diesel & Turbo SE, hvor han indgår i ledelsesgruppen og har fungeret som CFO siden februar 2008. Han har bred erfaring fra ledende stillinger i virksomheder som Investor, Scania og AB Volvo.

    - Lex Kerssemakers overtager ledelsesansvaret for Product Strategy & Vehicle Line Management. Kerssemakers er for øjeblikket ansvarlig for Volvo Cars' oversøiske afdeling og har 25 års erfaring fra ledende stillinger i Volvo Cars. Han har derfor stor forståelse for og viden om produktplanlægningsprocessen.

    "Vi har store udfordringer foran os. Vi har nu et bredt sammensat ledelsesteam, som kan arbejde frit og træffe velunderbyggede beslutninger hurtigt og effektivt," siger Stefan Jacoby, administrerende direktør for Volvo Cars. Og han siger videre: "Eftersom vi nu er en selvstændig virksomhed, gælder det om at udnytte styrken ved at være en lille virksomhed og forkorte vores ledetider, så vi kan få nye produkter ud på markedet hurtigere, fordi vi kender markedsforholdene til bunds.

    "At have en klar støtte fra Li Shufu og bestyrelsen er umådelig vigtig for Volvo Cars' fremtidige aktiviteter og vækst," slutter Jacoby.

    Den nye ledelsesstruktur træder i kraft den 1. januar 2011 og ser således ud:
    Stefan Jacoby, administrerende direktør
    Olle Axelson, public affairs
    Bengt Banck, kvalitet og kundetilfredshed
    Bernt Ejbyfeldt, indkøb
    Jan Gurander, finans & IT fra april 2011
    Hans Oscarsson, tilforordnet CFO, vice CFO
    Paul Gustavsson, direktørens forretningsenhed
    Magnus Hellsten, produktion
    Gerry Keaney, marketing, salg & kundeservice
    Lex Kerssemakers, produktstrategi og styring af produktprogrammet
    Freeman H Shen, aktiviteterne i Kina
    Björn Sällström, HR
    Paul Welander, research & udvikling (tilforordnet)
    Elisabet Wenzlaff, juridisk afdeling
    På et møde i Göteborg den 9. december fastlagde medlemmerne af Volvo Cars' bestyrelse den fremtidige strategi for virksomhedens aktiviteter i Kina.
    Tilbage