Volvo Cars' historie
  • Volvo tackler ændret bilistadfærd med nye sikkerhedssystemer

    09-07-2012
    Der pågår et omfattende udviklingsarbejde i Volvo's sikkerhedsafdelinger for at virkeliggøre en vision om, at det en skønne dag er umuligt for en Volvo-bil at blive involveret i et sammenstød. Et skridt på vejen er 2020 målet, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo-bil.

    "Vi bevæger os i den rigtige retning og er i gang med en række forskningsprojekter, der retter sig mod at udvikle teknologier til fremtidige Volvo-modeller," siger Jan Ivarsson, chef for Strategy & Requirements hos Volvo Car Corporation.

    Mange af de nye teknologier er skræddersyet til den måde, bilister fungerer på i et moderne trafikmiljø. Dagens bilister er ikke de samme som tidligere tiders. F.eks. viser undersøgelser fra tre forskellige forskningsinstitutter i USA, at moderne førere bruger 25 til 30 procent af den tid, de tilbringer bag rattet, med at foretage sig andet end at køre, f.eks. mobil kommunikation.

    Det bliver mere og mere almindeligt, at førere taler i telefon og tjekker deres mail og tekstbeskeder - og eftersom det er ensbetydende med, at førerne er mindre opmærksomme i trafikken, er det noget, bilproducenter er nødt til at tage højde for, når de udvikler ny teknologi.

    "I vores moderne, mobile univers tager vi vores sociale liv med os alle vegne. Også i bilen. For os handler det helt enkelt om at udvikle teknologi, der hele tiden giver føreren den rigtige hjælp," forklarer Jan Ivarsson.

    Volvo's forskning fokuserer på tre hovedområder: At bilen forbliver sikkert i sin vejbane, at undgå uheld i vejkryds og at undgå at påkøre vildtlevende dyr. I øjeblikket har svenskerne følgende forskningsprojekter i støbeskeen:
    - Autonomous Driving Support (bilen styrer selv)
    - Intersection Support (bilen bremser selv i vejkryds)
    - Animal Detection (bilen mildner konsekvenserne, hvis man påkører et vildtlevende dyr)

    Autonomous Driving ved køkørsel
    Autonomous Driving Support hjælper føreren med at forblive i vejbanen og følge trafikkens rytme, hvis der er optræk til kødannelse.

    "Det er en ensformig og kedelig del af mange bilisters dagligdag at køre i kø. Takket være teknologi til selvstyrende kørsel kan bilen hjælpe føreren og på en komfortabel og sikker måde selv følge en forankørende," forklarer Fredrik Lundholm, Function Developer i Safety Functions afdelingen hos Volvo.

    Ved hjælp af data fra et kamera og radarsensorer kan bilen følge en forankørende (se grafik og video på www.media.volvocars.com). Motor, bremser og styretøj reagerer automatisk. Hvis en forankørende er nødt til at foretage en undvigemanøvre, får føreren hjælp af styresystemet, som drejer bilen i samme retning.

    "Denne funktion har potentiale til at gøre det meget lettere at være bilist. Vores første generation af avanceret teknologi fokuserer på køkørsel ved lave hastigheder. Bilen følger en forankørende i samme vejbane. Det er dog altid føreren som har det sidste ord at skulle have sagt. Til enhver tid kan han/hun overtage kontrollen," siger Fredrik Lundholm.

    Automatisk opbremsning i vejkryds
    Veje, der krydser hinanden og trafikknudepunkter er den mest komplekse del af det moderne trafikmiljø. Når mange trafikanter kryder hinandens vejbaner samtidig og fra forskellige retninger, kræver det kun en ubetydelig fejl til, så er ulykken en realitet.

    I USA skete 21,5 procent af alle alvorlige uheld i 2007 i vejkryds, og i 16 EU-lande var tilsvarende tal 20,6 procent i 2006.

    Mattias Brännström, ph.d. med speciale i aktive sikkerhedsfunktioner og specialist i signaler og systemer ved Chalmers Teknologiske Institut i Sverige, har ansvaret for Intersection Support i et forskningsprojekt, der fokuserer på Volvo-biler. Hvis det er nødvendigt, advarer systemet og bremser automatisk for tværgående trafik.

    "Intersection Support anvender sensorer til at vurdere trafikscenariet. Hvis systemet registrerer en kritisk situation, træffer det en lynhurtig beslutning om at gribe ind," siger Mattias Brännström.

    Han bruger et eksempel, hvor han tegner en kø af biler, der skal svinge til venstre i et kryds. Når lyssignalet skifter til grønt, drejer den ene bil efter den anden til venstre. Pludselig kører en bil fra højre side over for rødt - og faren er indlysende.

    "I en sådan situation bremser den bil, der er i gang med at svinge til venstre, selv op for at undgå en kollision. Intersection Support fungerer dermed som et system, der ikke bare hjælper en bilist med at håndtere hans/hendes egne fejl, men også de fejl, andre trafikanter begår," forklarer Mattias Brännström.

    Han siger, at Volvo's grundlæggende syn på sikkerhed er, at bilen skal opføre sig som et menneske. Sensorerne er øjnene, computerne er hjernen, og bremserne er musklerne.

    "Vi stræber efter, at vores avancerede teknologi gør de samme ting, en person ville gøre i samme situation, hvis vedkommende havde tid til at reagere. Vi stræber efter at kunne levere systemer, der hjælper føreren i så mange situationer som muligt," siger Brännström.

    For at få adgang til de data, der er nødvendige for at udvikle disse systemer, bliver biler kørt flere hundrede tusinde kilometer i forskellige trafikmiljøer verden over. Systemerne skal kunne hjælpe bilister lige så godt i Bangkok som i Vancouver - og på en måde, der er skræddersyet til lokale variationer i kørestil og trafikintensitet.

    Animal Detection retter sig mod kollisioner med vildtlevende dyr
    Denne dataindsamling er selvfølgelig ikke begrænset til bymiljøer. Også i landdistrikter og mere fjerntliggende egne sker der alvorlige uheld, hvoraf nogle involverer vildtlevende dyr.

    Uheld, hvor vildtlevende dyr er indblandet, er et stort problem i trafikken mange steder i verden. I Canada bliver der registreret omkring 40.000 uheld af denne art om året. Sverige meldte om 47.000 påkørsler af vildtlevende dyr i 2010, hvoraf de 7.000 involverede elge. De forhold, der råder i Canada og Sverige, ses også i Norge, Finland og Rusland. I USA bliver omkring 200 personer dræbt hvert år i kollisioner med vildtlevende dyr, mest råvildt.

    De officielle uheldsstatistikker fortæller imidlertid ikke hele sandheden. De inkluderer f.eks. ikke uheld, hvor en bilist, foretager en undvigemanøvre for at undgå et dyr og i stedet kolliderer med et andet køretøj eller skrider af vejen. I Sverige har universitetet i Umeå analyseret uheld i perioden 2003 til 2010, hvor hele 23 procent af dødsfaldene skete, fordi bilister foretog en undvigemanøvre for at undgå at påkøre en elg - og disse tal figurerer ikke i de officielle statistikker over kollisioner med vildtlevende dyr.

    Volvo arbejder for øjeblikket på Animal Detection, som er et system, der opdager dyr og bremser bilen automatisk både i dagslys og mørke.

    "Teknologien er en videreudvikling af vores Pedestrian Detection System. Vi lægger mange kræfter i at sikre, at systemet fungerer i mørke, fordi kollisioner med vildtlevende dyr for det meste sker tidligt om morgenen eller i skumringen," forklarer Andreas Eidehall, teknisk ekspert inden for aktiv sikkerhed.

    Uheld med vildtlevende dyr sker ofte ved relativt høje hastigheder. Målet er at nedbringe hastigheden i kollisionsøjeblikket fra 100-110 km/timen til under 80 km/timen. Når hastigheden falder til under 80 km/timen, er bilens sikkerhedssystemer effektive, og risikoen for alvorlige skader er lille. Det kræver, at systemet kan opdage dyret på cirka 30 meters afstand.

    Et andet vigtigt aspekt er reaktionstiden - tiden mellem systemet opdager dyret, og det reagerer.

    "Med avanceret teknolgi kan vi afkorte reaktionstiden yderligere og dermed gøre systemet endnu mere effektivt," siger Andreas Eidehall.

    Ved hjælp af en lang række indsamlede data er systemet i stand til at genkende forskellige dyrs form og bevægelsesmønster. Indsamling af billeder af dyr, der bevæger sig, sker hele tiden, men eftersom vildtlevende dyr har lært så vidt muligt at holde sig skjult, er det en kompliceret affære.

    "Der er en kæmpe udfordring af indsamle data, der hjælper os med at forstå, hvordan vi kan opdage det, naturen gør sit bedste for at skjule. Fokus er på store dyr, eftersom de forårsager de største og mest alvorlige skader. Vi har arbejdet med elge og store hjorte, men har nu også inkluderet heste og kvæg. Ser vi længere frem vil systemet også kunne genkende mindre dyr som rådyr," siger Anders Eidehall.

    Samarbejde en forudsætning for succes
    "Udviklingen af disse teknologier skrider fremad med lynets hast," konkluderer Jan Ivarsson. "Og med stadigt lavere priser på sensorer og andre elektroniske komponenter er det Volvo's hensigt, at disse avancerede løsninger vil være at finde i alle vores biler i fremtiden. Når det er sagt, er det nødvendigt med tæt samarbejde med relevante offentlige myndigheder, forsikringsselskaber og andre bilproducenter, hvis vi skal nå frem til et trafikmiljø, der er helt fri for ulykker".
    Med udviklingen af flere nye, højteknologiske sikkerhedssystemer, går Volvo endnu et skridt videre hen mod målet om, at fra 2020 må ingen blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo-bil.
    Tilbage