Volvo Cars' historie
  • Volvo Concept Coupé – ny generation P1800

    29-08-2013
    Den elegante, nye Volvo Concept Coupé er inspireret af moderne skandinavisk design og livsstil. Det er den første i en serie af tre konceptbiler, som demonstrerer de designmuligheder, der er i Volvo’s nye Scalable Product Architecture (SPA).

    Efter et år, hvor spændingen har været støt stigende, viser Volvo nu det første design fra den nye senior vice president of Design, Thomas Ingenlath’s, hånd. Målet har været at indarbejde mere følelse i det svenske mærke og samtidig rette pilen mod næste generation af Volvo-modeller, startende med en ny XC90, der kommer på markedet i 2014.

    ”Volvo Concept Coupé er ikke en futuristisk drømmebil. Den er designet til at vise, hvad vi kan med den nye arkitektur: selvsikker udstråling, størrelse og karakteristiske designsignaturer. Selv om den helt nye XC90 er en ganske anden biltype, vil man straks kunne se forbindelsen, når den bliver introduceret næste år,” siger Thomas Ingenlath.

    Eftersom Scalable Product Architecture er udviklet internt i Volvo og beregnet kun til Volvo-modeller har den frigjort virksomhedens designere og ingeniører for de begrænsninger, de var underlagt med tidligere platforme, der også omfattede andre bilmærker.

    ”Den nye Volvo Concept Coupé viser de muligheder, vi har for at forme vores biler fremover. Vi har fjernet den overfladiske eksteriørudsmykning, man ser på andre mærker, og indarbejdet mere følelse i Volvo-mærket med den rolige, selvsikre skønhed, der kendetegner skandinavisk design,” fortsætter Ingenlath.

    Kraftfuldt visuelt udtryk
    Proportionernes visuelle udstråling er kraftigst, når man ser Volvo Concept Coupé fra siden. Afstanden mellem instrumentpanel og foraksel er forlænget, og rudepartiet er rykket en anelse bagud.

    Den lave motorhjelm, taget og de femegede, 21” hjul bidrager til indtrykket af en elegant Grand Tourer, der emmer af kræfter. Den selvsikre udstråling understreges af en ”talje”, der spænder en elegant bue hen langs hele bilen.

    ”Tænk på den ro og de kræfter, der kendetegner en løve. Han behøver ikke brøle for indgyde respekt. Selv når han ligger ned, er det helt klart, hvad han er i stand til,” siger Thomas Ingenlath med et smil.

    Nyt T-formet DRL lys
    Forfra er det mest karakteristiske ved Volvo Concept Coupé den lave motorhjelm og den ”flydende” grill flankeret af forlygter med nyt, T-formet DRL lys. Præcis som baglygternes signatur har DRL lyset karakteristiske elementer, der viser Volvo’s nye designsprog.

    ”Fronten er ny, men den bringer samtidig – og med stolthed - 85 års Volvo-arv med sig. Vi arbejder stadig på den endelige udformning af grillen og jernmærket, og resultat af det arbejde viser vi samtidig med XC90 næste år,” forklarer Ingenlath.

    Afspejler den ikoniske P1800
    Der er elementer i Concept Coupé, der afspejler Volvo P1800 fra 1960’erne.

    ”Det er en bildesigners opgave at have øje for og indarbejde designsignaturer, der er en vigtig del af en virksomheds arv. P1800 er en ikonisk Volvo, kendt for sine smukke former og detaljer. Det er imidlertid ikke et udtryk for, at vi er retro, når vi bruger elementer fra P1800 eksteriør og interiør. Vi bruger disse bånd til en glorværdig fortid til at skabe en fremtid, hvor ren og skær skønhed bliver noget af det, man forbinder med Volvo-mærket. Den rejse tager vi hul på med Concept Coupé,” siger Thomas Ingenlath.

    Skinnende krystal gearknop
    Interiøret i Volvo Concept Coupé er blågråt og er kendetegnet af fornemme, håndforarbejdede dele såsom instrumentpanelet i læder, indlæg i naturligt ældet træ og de mørkeblå tæpper, der går hånd i hånd med smukke metaldetaljer”.

    ”For mig er håndforarbejdet krystal et af de fineste eksempler på skandinavisk designkvalitet, når den er bedst. Jeg intet mindre end elsker tanken om at bruge det i en bil, og gearstangens fremtrædende placering er det perfekte sted,” siger Robin Page, Design Director Interior hos Volvo Car Group. Han siger videre: Den måde, man oplever Concept Coupé på indvendig er et glimrende eksempel på, hvordan vi godt vil have, vores kunder skal føle, de er noget særligt.

    Stor touch-screen
    Konceptbilen inkluderer også en helt ny tilgang til Volvo’s menneskeorienterede brugeroplevelse. En stor touch-screen i centerkonsollen samarbejder med et adaptivt digitalt display og et display i hovedhøjde foran føreren.

    ”Der er en naturlig integration af brugermuligheder i vores nye bilgeneration. Vores udgangspunkt er, at man skal have glæde af systemerne, men man må ikke blive distraheret. Vi bringer tilslutningsmulighederne ind i vores biler, så de bliver både sjove og sikre,” forklarer Thomas Ingenlath.

    Scalable Product Architecture er under forberedelse til fuld autonom kørsel. I første omgang gælder det systemer til selvstyring for at undgå uheld og gøre det mere behageligt at køre. De bliver introduceret i 2014, og Volvo’s mål er at have biler med fuld autonom teknologi på vejene inden 2020.

    Benzin plug-in hybrid – kraftfuld og effektiv
    Benzin plug-in hybrid drivlinen i Volvo Concept Coupé afspejler Volvo’s strategi om at bruge el-drift til at skabe de mest kraftfulde udgaver i den nye firecylindrede Drive-E motorfamilie, hvilket bringer ydelsen op i V8-området.

    Konceptbilen er udstyret med en højtydende, toliters Drive-E benzinmotor med superlader og turbo. Benzinmotoren parres med en el-motor på bagakslen. Det giver Volvo Concept Coupé en samlet ydelse på omkring 400 hk med et drejningsmoment over 600 Nm.
    Den elegante, nye Volvo Concept Coupé er inspireret af moderne skandinavisk design og livsstil. Det er den første i en serie af tre konceptbiler, som demonstrerer de designmuligheder, der er i Volvo’s nye Scalable Product Architecture (SPA).
    Tilbage