Volvo Cars' historie
  • Volvos cloudbaserede løsning får flere muligheder

    07-01-2014
    Med introduktionen af Sensus Connect viser Volvo en moderne, integreret infotainment- og navigationsløsning, og den svenske virksomhed går et skridt videre. De cloudbaserede tjenester gør det f.eks. muligt at finde og betale for parkering fra bilen, at opdage nye spisesteder og at streame musik ganske ukompliceret. Sensus Connect tilbyder også den allerførste integrerede løsning, der supporteres af Pandora Internet Radio.

    ”Teknologi skal gøre livet lettere. Derfor tog vi vores kunder med på råd, da vi skabte Sensus Connect. Det handler ikke om at kunne tilbyde massevis af apps; det handler om at give kunderne præcis det, de har brug for, også før de selv er klar over det,” siger David Holecek, Connectivity Brand Manager hos Volvo Cars.

    Den helt nye biloplevelse inkluderer en ny tilgang til alle aspekter i det at køre. Volvo-ejeren kan nu sætte sig ind i sin bil, der er opvarmet eller afkølet på forhånd, og lytte til tusindvis af radiostationer. Det lader sig gøre ved hjælp af den fjernbetjente startfunktion på ejerens mobiltelefon. Et navigationssystem, hvor man ikke alene kan indstille destinationer på en mobil enhed og få spændende information om omgivelserne gennem Wikipedia, men som også gør det muligt at finde og betale for parkering på bestemmelsesstedet. Park & Pay applikationen – en verdensnyhed fra Volvo Cars – er baseret på car2infrastructure kommunikation og baner vej for nye muligheder, når bilen begynder at ”kommunikere” med omgivelserne.

    Volvo er en af få bilproducenter, der investerer strategisk og indgår partnerskaber inden for cloudbaserede løsninger. Volvos løsning er specielt designet til mærket, og der er mulighed for løbende opdatering af indholdet.

    ”Det handler om at kunne levere en ukompliceret, behagelig og intuitiv oplevelse. Det giver ingen mening at fylde en bil med teknologi, der tager pustet fra kunderne, så vores primære fokus er altid at give kunderne den bedst mulige oplevelse og gøre nyhederne lette at fordøje. Vores cloudbaserede apps opdateres gnidningsløst. Sensus tilbyder en optimal kombination af input/output metoder og gør det muligt for føreren at lave hele bilen om til et Wi-Fi hotspot til hans/hendes digitale udstyr,” siger David Holecek.

    Ved at vælge partnere, som er de bedste på deres individuelle områder såsom Ericsson, HERE, Yelp, Glympse og udbydere af parkeringsservicer har det været muligt for Volvo at fokusere på det, de er bedst til, nemlig levere en sikker, komfortabel og fornøjelig køretur.

    ”Vi er særlig stolte over at kunne inkludere Pandora Internet Radio i Sensus Connect. Sensus Connect tilbyder for første gang nogensinde en integreret løsning, der supporteres af Pandora, en internet radiotjeneste med en månedlig lytterskare på over 76 millioner,” siger David Holecek.

    Sensus Connect gør det muligt for Volvo-kørere at streame Pandora via et modem i deres smartphone. Betjeningen er så ukompliceret, at det er lige så let at få adgang til skræddersyet radio i bilen som på en FM radio.

    ”Føreren kan nu skifte gnidningsløst mellem hans/hendes yndlingsmusik, der strømmer ud fra højttalere af højeste kvalitet, og kan få tekstbeskeder læst op uden at fjerne hænderne fra rattet. Og fra nu fortæller bilen ikke alene, hvornår det er tid at køre inden om værkstedet; den tilbyder også at træffe en aftale. Vores helt nye app Connected Service Booking er kun det første skridt på vejen, der bliver mange flere muligheder fremover. Sig farvel til farvel til dyre, forældede kort, vores Sensus Navigation inkluderer kortopgraderinger på livstid. Sværere behøver det faktisk ikke være,” fortsætter David Holecek.

    Det opdaterede Sensus Connect inkluderer et stort udvalg af cloudbaserede applikationer, der er udviklet til at gøre hele biloplevelsen mere enkel.

    ”Noget af det, jeg synes bedst om i det nye Sensus Connect er Glympse, en app, der gør det muligt at fortælle andre, via deres mobiltelefoner, hvor man befinder sig. Perfekt, når man pendler sammen med andre eller skal besøge en vens hus første gang. En anden ting er, at man kan lave hele bilen om til et Wi-Fi hotspot til alt ens digitale udstyr. Det sker ved hjælp af en integreret tagantenne, der sikrer bedst mulig signalmodtagelse hele tiden,” konkluderer David Holecek.

    Alt i alt har Sensus Connect til opgave at give Volvo-ejerne det, de har brug for – når de har brug for det. På den måde bliver livet lidt lettere og sjovere, uden det går ud over hverken sikkerhed eller komfort.
    Med introduktionen af Sensus Connect viser Volvo en moderne, integreret infotainment- og navigationsløsning, og den svenske virksomhed går et skridt videre. De cloudbaserede tjenester gør det f.eks. muligt at finde og betale for parkering fra bilen, at opdage nye spisesteder og at streame musik ganske ukompliceret. Sensus Connect tilbyder også den allerførste integrerede løsning, der supporteres af Pandora Internet Radio.
    Tilbage