1946 - 1958

PV444

Som en budbringer af håb om fred og bedre tider præsenterede Volvo i september 1944 modellen PV444 på den store Volvo-udstilling i Stockholm. Prisen på 4.800 svenske kroner var meget attraktiv. Det var samme pris som for Volvos første bil, ÖV4, i 1927.

Den amerikanske stil påvirkede udformningen af 444. Det var den første Volvo-model, som havde et enhedskarrosseri uden en separat ramme. Den var også udstyret med en lamineret forrude, en vigtig ny sikkerhedsinnovation. Interessen var enorm, og det oprindeligt planlagte produktionstal på 8.000 biler blev til næsten 200.000, før PV444 blev til PV544. 444 var den første lille Volvo-model, og det var den, som virkelig satte gang i bilproduktionen hos Volvo.

Tekniske specifikationer

Varianter: A/AS B/BS/BQ/BQS C/CS/CQ/CSQ D/DS/DQ/DSQ E/ES H/HS/HE K/KS/KE L/LS
Produceret: 1946-1958
Antal: 196.005
Karrosseri: 2-dørs sedan
Motor: 4-cylindret rækkemotor: 1.414 eller 1.583 cc, 4.085 bhk.
Gearkasse: 3-trins med gulvmonteret gearstang.
Bremser: Hydrauliske tromlebremser på alle hjul.
Mål: Akselafstand 2.600 mm.