1950 - 1958

PV831-4

I 1950 lancerede Volvo en opdateret version af taxaerne i 800-serien. Det vigtigste nye ved den var udformningen af fronten, som nu havde en lavere profil, og forlygter, der var trukket ind i forskærmene.

En ny version af PV830 blev lanceret i 1953. Den var tænkt som en eksklusiv bil til store virksomheder til brug ved transport af VIP'er. Det primære udvendige element, der gjorde denne version anderledes, var farven, rødbrun metallic eller mørkeblå.

Interiøret inkluderede et eksklusivt stofbetræk. Bagsædet havde et sammenklappeligt midterarmlæn, og der var stofmåtter på gulvet. Standardudstyret omfattede en radio.

Som taxa blev disse bilmodeller anset for at være næsten umulige at slide op, og et par af dem blev faktisk anvendt helt indtil 1980'erne.

Ud over taxaversionen kunne 800-serien leveres som chassis uden opbygning til ambulancekørsel, stationcars eller små varevogne.

Tekniske specifikationer

Model: PV 831-4
Varianter: PV 831 (taxa) PV 832 (taxa) PV 833 Chassis PV 834 Chassis, forlænget
Produceret: 1950-1958
Antal: 6.216
Karrosseri: taxa med 7 eller 8 pladser eller chassis til fx ambulancekørsel.
Motor: 6-cylindret, sideventilet rækkemotor, 3.670 cc, 84,14x110 mm, 90 bhk ved 3.600 o/min.
Gearkasse: 3-trins manuel med gearstang på ratstammen.
Bremser: Hydrauliske på alle hjul.
Mål:
Diverse: Akselafstand 3.250 eller 3.550 mm.