1971 - 1973

1800ES

I efteråret 1971 blev en ny version af Volvos berømte 1800-model lanceret. Den nye version fik betegnelsen 1800ES.

Bagenden på 1800ES fik ny udformning i forhold til de tidligere versioner af 1800. Taglinjen blev forlænget, og bilen fik en profil, der mere mindede om en stationcar. 1800ES fik et større bagagerum med ekstra plads til fx golf- og jagtudstyr.

Under overfladen var teknologien i 1800ES den samme som i de andre 1800-modeller.

Den nye version blev produceret i to modelår, 1972 og 1973. I 1972 blev begge versioner produceret samtidig, men i 1973 blev kun 1800ES produceret.

Da de sidste biler blev bygget i 1973, og produktionen blev nedlagt, skyldtes det de stadigt strengere sikkerhedskrav, navnlig i USA, som ganske enkelt ville blive for dyre at efterkomme.

Tekniske specifikationer

Model: 1800ES
Produceret: 1971-1973
Antal: 8.078
Karrosseri: 2-personers coupé
Motor: 4-cylindret, topventilet rækkemotor, 1.986 cc, 88,9x80 mm, 124-135 bhk.
Gearkasse: Elektrisk overdrive, 4-trins manuel med gulvmonteret gearstang. 3-trins automatisk med gearstang på ratstammen.
Bremser: Hydrauliske, skivebremser på alle fire hjul.
Mål: Samlet længde 438 cm, akselafstand 245 cm.