1933 - 1937

PV653-9

Den første seks-cylindrede Volvo-model kom allerede i 1929, og videreudviklede versioner af denne model fulgte senere. I 1933 blev PV653 (standard) og PV654 (de luxe) lanceret. Komfortable, støjsvage og robuste biler til hverdagsbrug med driftssikre motorer i traditionel stil.

Model 654 i de luxe-version havde et meget elegant interiør, to reservehjul og en baklygte, og den kunne fås i flere farver.

PV655 var chassis-versionen, egnet til specialopbygning.

Lanceringen af PV658 og PV659 i 1935 ændrede bilens udseende betydeligt. Køleren skrånede lidt bagud, og der var monteret en grill foran køleren. De meget specielle hjulkapsler bidrog også til den nye karakter. En stærkere version af den 6-cylindrede motor var en anden nyhed. Den havde et slagvolumen på 3,67 liter og udviklede 80-84 bhk.

Tekniske specifikationer

Model: PV653-9
Varianter: PV 653 Standard, PV 654 Luksus, PV 655 Chassis, variant af PV 653/654, PV 656 Chassis, PV 657 Standard, PV 658 Luksus, PV 659
Produceret: 1933 (PV653-5), 1935 (PV656-9), 1935 (PV653-5), 1937 (PV656-9)
Antal: 653 (PV653-5), 542 (PV656-9)
Karrosseri: Sedan
Motor: 653-5: 6-cyl. sideventilet rækkemotor, 3.266 cc, 79,4x110 mm, 65 bhk ved 3.200 o/min. 658-659: 6-cyl. sideventilet rækkemotor, 3.670 cc, 84,14x110 mm, 80-84 bhk ved 3.300 o/min.
Gearkasse: 3-trins med friløb, gearstang på gulvet.
Bremser: Hydrauliske på alle hjul.
Mål: Akselafstand 2.950 eller 3.550 mm.
Diverse: 230 PV653 og 361 PV654 blev bygget mellem 1933 og 1935.