2003-2012

V50

Lige før udgangen af 2003 blev endnu en ny Volvo-model lanceret, Volvo V50. Volvo V50 er afløseren for Volvo V40, der blev lanceret i 1995.

De udvendige linjer på den nye Volvo V50 har en tydelig Volvo-identitet, og interiøret viser tegn på påvirkningen af et rent og skarpt skandinavisk design.

Volvo V50 er en fortsættelse af den stærke Volvo-arv som producent af stationcars. Det ses på formen af modellens bagende og de højt monterede baglygter.

Torsionsstivheden er øget med næsten 70 % og bidrager til et højt sikkerhedsniveau. Af sikkerhedsmæssige aspekter har den nye Volvo V50 fået en ny, patenteret frontkonstruktion med flere deformationszoner for at forbedre beskyttelsen af fører og passagerer.

Andre interessante nyheder er den femcylindrede benzinmotor og muligheden for at få Volvo V50 med firehjulstræk.

Tekniske specifikationer

Model: Volvo V50
Varianter: AWD

Produceret: 2003-2012

Antal: I produktion
Karrosseri: 5-dørs stationcar
Motor: 4-cyl. rækkemotor med dobbelt overliggende knastaksel, 1.596, 1.798 cc, 5-cyl. rækkemotor med dobbelt overliggende knastaksel, 2.435, 2.521 cc eller 4-cyl. rækkemotor DI turbodiesel, 1.998 cc
Gearkasse: 5-trins eller 6-trins manuel, 5-trins automatgearkasse
Bremser: Hydrauliske, skivebremser på alle hjul
Mål: Samlet længde 452 cm, akselafstand 264 cm