Samarbejde

Forbundet af lyd

1966 var et godt år for musikken. Både The Beatles, The Beach Boys og Bob Dylan udgav et banebrydende album, der fuldstændig forvandlede det kulturelle landskab. Men mens Lennon og McCartney og deres samtidige havde travlt med at genopfinde den måde, musikken blev skabt på, fokuserede den klassiske musikelsker John Bowers sin opmærksomhed og ekspertise på at genopfinde den måde, vi lyttede til musikken på.

Søgning efter "den ægte lyd"

Et lille tv-værksted i det søvnige engelske West Sussex er ikke den mest indlysende ramme for en musikalsk revolution, men det var her, John Bowers begyndte at designe og bygge den højttaler, som senere skulle blive den foretrukne højttaler for seriøse audiofiler i hele verden. Bowers opdagede, at stereooptagelserne af hans foretrukne klassiske musikstykker sjældent gengav den samme begejstring og dynamik, som når man hørte en koncert live, så han gik i gang med at udvikle en højttaler, der skulle gøre det muligt at opleve musikken på en måde, der var så ren, tilfredsstillende og nøjagtig over for kunstnerens oprindelige hensigter som muligt.

Bowers kaldte dette "den ægte lyd". I dag, 50 år senere, hvor en førsteklasses lydoplevelse er afgørende, kan man finde Bowers & Wilkins' "ægte lyd", både i de verdensberømte Abbey Road-studier, på Primavera Sound Festival og i de nyeste Volvo-modeller.

1/2

Et samarbejde i perfekt harmoni

Volvo Cars og Bowers & Wilkins har meget til fælles. Begge virksomheder har en stolt og banebrydende arv såvel som en passion for det højeste tekniske niveau og en perfektionistisk opmærksomhed på detaljer. Men først og fremmest designer begge virksomheder alt med udgangspunkt i at imødekomme menneskers behov. Så da Bowers & Wilkins skulle udvikle et kvalitetslydsystem til Volvos nye 90-serie, var deres ekspertingeniører og designere naturligvis involveret fra dag ét.

Samarbejdet forløb i perfekt harmoni, og resultatet blev en ekstraordinær lytteoplevelse, der let kombinerede en overlegen lyd med et fantastisk skandinavisk design. Det at skabe god lyd i et rum i et hus eller studie er én ting, men at skabe konsekvent god lyd i en bil i bevægelse er noget helt andet. Biler vibrerer, udsættes for en uendelig række lyde fra omgivelserne, og der er begrænset plads til at arbejde med. Men Volvo Cars tog udfordringen op og vendte i samarbejde med Bowers & Wilkins kabinens begrænsninger og unikke akustik til en fordel og skabte en enestående lytteoplevelse, der passer perfekt til det unikke kabinemiljø i hver enkelt Volvo.

Kvalitet, ikke kun kvantitet

Årsagen til, at det har været muligt at genskabe Bowers & Wilkins' signaturlyd i en Volvo, er højttalernes nøjagtige indstilling og unikke placering. At finindstille lydsystemet i en bil er en kunstform, der kræver mange timers lytning, stor tålmodighed og mere end blot nogle få ekspert-ører. Så du kan sikkert forestille dig, hvor lang tid, hvor stort et arbejde og hvor stor ekspertise, det krævede at finindstille og vælge placeringen af de 19 kvalitetshøjttalere, der er integreret i den nye 90-serie. Hver højttaler er bygget udelukkende med de bedste materialer og den bedste højttalerteknologi, og alle højttalere har en unik placering i bilen for at opnå den optimale lydkvalitet. Der er arbejdet på højttalernes placering i mange år forud for produktionen, og 50 års arbejde med lydekspertise og utallige computersimuleringer er blevet anvendt for at finde den rette placering til den perfekte lyd. Når den optimale placering er fundet, giver kabinens faste struktur ingeniørerne mulighed for at opnå ekstremt præcise indstillingsniveauer.

Af de 19 højttalere i kabinen bemærker man især én af dem. Tweeter-on-Top er en funktion, der findes i Bowers & Wilkins' mest avancerede Hi-Fi-højttalere, og den har aldrig før været anvendt i et lydsystem til biler. Tweeter-on-Top højttaleren er strategisk placeret midt på instrumentpanelet og peger bagud i kabinen og ikke opad mod forruden. Det er med til at minimere reflekterende lyd fra forruden og fjerner næsten alle forstyrrelser. Det giver et bedre, mere detaljeret, renere og mere autentisk lydniveau, især hvad angår gengivelse af stemmer.

1/3

Lyd formet til perfektion

Udover Tweeter-on-Top-teknologien indeholder det nye lydsystem i 90-serien en af Bowers & Wilkins mest berømte innovationer - Kevlar® højttalermembranen. Kevlar® højttalermembranen er fremstillet af det samme materiale, som der anvendes til karrosseriforstærkning, og den er særligt effektiv til biler, fordi de har unikke kollisionsegenskaber, der er med til at forhindre deformation og forbedrer ydeevnen uden for hovedakseretningen, dvs. at lyden ikke føres direkte fra højttaleren til lytterens øre. Udover den koniske Kevlar® har systemet også spiralformede diffusionskanaler, der begrænser ekko til et minimum. De spiralformede kanaler er inspireret af en anden af Bowers & Wilkins' legendariske innovationer, Nautilus-højttaleren. Nautilus-højttaleren er det ikoniske resultat af et femårigt forsknings- og udviklingsprojekt, der havde til formål at udvikle en højttaler, der var så perfekt som muligt uanset prisen, og som var baseret på de instruktioner John Bowers gav sine ingeniører lige før sin død. Tyve år senere er der stadig intet, der ligner eller lyder som Nautilus.

Tilføjelse af den afgørende detalje for at opnå den "ægte lyd"

En anden egenskab i højttalernes design, der er med til at give den krystalklare lyd, er højttalergitteret i rustfrit stål af høj kvalitet. Udover at være ekstremt stilfuldt hjælper den rustfrie ståls faste egenskaber med at begrænse vibrationer og interferens, mens hullerne i nettet er ætset præcist til at give de helt rette niveauer af akustisk gennemsigtighed. Det opnås ved at placere de største huller midt i den kegleformede membran og lade dem blive gradvist mindre, jo længere udad de kommer.

Som en sidste detalje for at sikre, at Bowers & Wilkins' "særlige lyd" er på plads, kalibreres alle bilernes lydsystem af de samme ingeniører, som kalibrerer Bowers & Wilkins' lydsystemer til hjemmet. Når systemet er kalibreret, og lyden er godkendt, er bilen klar til at afspille din foretrukne musik.

Halvtreds år i front

Efter halvtreds års kompromisløs lydinnovation følger Bowers & Wilkins stadig deres unikke vej og holder sig til John Bowers' principper for lyd. Det er dette engagement i at udvikle banebrydende nye teknologier kombineret med en fuldstændig tilsidesættelse af mode og aktuelle trends, der har gjort det muligt for virksomheden at holde sig i front inden for lydforskning i så lang tid. Med Bowers & Wilkins' ønske om innovation passer de perfekt til Volvo Cars' skandinaviske designfilosofi og værdsættelse af ægte håndværksmæssig dygtighed og en urokkelig tro på, at funktionen er vigtigere end formen. Ikke nok med det, de har også samme eventyrlystne ånd. Volvo Cars og Bowers & Wilkins. To pionerer inden for lyd.

Læs mere om