Biler og tilbehør

Mere end øjet kan se

Vi ser på de eksklusive, udvendige stylingdele, der er udviklet til den nye Volvo S90 og V90 og møder de designere, der står bag. Men der ligger langt mere bag den udvendige styling, end øjet umiddelbart ser. Det forbedrer ikke blot bilens udseende, men kan også forbedre ydelsen.

"Det er en bilmodels unikke egenskaber, der bestemmer stylingdelenes type. Vores mål er at fremhæve disse egenskaber".

Peter Reuterberg, senior eksteriørdesigner hos Volvo Cars.

 

Bag designet

Inderst inde ønsker vi alle, at vores bil er anderledes. Og svenskerne er ingen undtagelse. Der er blot det, at de håndterer det på en mere diskret måde. Rent faktisk har det altid været det underspillede og enkle i svensk design, der har gjort det anderledes. Men hvad sker der, når du vil føje lidt ekstra til din bils udseende? Er der en hemmelig formel for udvendig styling, der sikrer, at du ikke ødelægger symmetrien i bilens overordnede udseende eller ødelægger det underspillede i de rene og enkle linjer? Heldigvis er svaret nej. Alt hvad du behøver er de rette stylingdele og - vigtigst af alt - den rette designer.
 

At der bag hvert unikt stylingelement er et team af fremragende designere er noget, der alt for ofte bliver overset. Disse designere har ikke alene ekspertisen til at skabe et spændende udseende, der kan forbedre din bils fremtoning, de har også den viden om modedesign, som kan forbedre bilens ydelse. Hvor mon vores designeksperter tog udgangspunkt, da de skulle udvikle en serie af nyt udvendigt stylingtilbehør til de nye Volvo S90 og V90?

1/2

Udtryk din personlighed med vores eksklusive serie af udvendigt stylingtilbehør til S90.

SE AL UDVENDIG STYLING TIL S90

Får den unikke personlighed frem

"Når vi begynder at designe udvendige stylingprodukter, er der altid en overordnet designstrategi", siger Peter Reuterberg, der er senior eksteriørdesigner hos Volvo Cars. "Selv når vi udvikler en fantastisk spoiler, som vi ved, at mange gerne vil købe, stiller vi spørgsmålet: er det en Volvo-spoiler? Passer den til egenskaberne i den bil, vi designer til?" Det er dette fokus på at designe stylingdele omkring en bils unikke egenskaber, der gør, at Peter og hans team kan skabe stylingdesigns, der naturligt integreres i bilens overordnede form.
 

"Det er en bils særlige kvaliteter eller unikke egenskaber, der bestemmer stylingdelenes type", fortsætter Peter. "Vores primære mål er at underbygge og forstærke visse kendetegn. Vores opgave kan fx være at få en Volvo-model til at fremstå mere sporty, mere elegant, kraftfuld eller robust". Stylingdelene må selvfølgelig ikke have en negativ indvirkning på bilens egenskaber. I stedet bestræber Peter og hans team sig for at forbedre bilens aerodynamik, holdbarhed og ydelse gennem deres design. Og de skal selvfølgelig også sikre, at hvert eneste stylingprodukt, de udvikler, lever op til Volvo Cars' krav til kvalitet og sikkerhed.

Fremhæv den dynamiske elegance på din V90 med vores udvendige stylingtilbehør.

SE AL UDVENDIG STYLING TIL V90

Styling af den nye Volvo S90 og V90

Så hvad kiggede designerne på, da de skulle tegne de udvendige stylingdele til den nye Volvo S90 og V90? Hvilke elementer i bilens egenskaber ville de fokusere på at få frem?
 

"Både den nye Volvo S90 og Volvo V90 er elegante og ekstra lange bilmodeller med et slankt og dynamisk udseende", siger Peter Reuterberg. Det blev besluttet, at de udvendige stylingdele skulle placeres lavt på bilerne. Den dybe, modellerede form i hvert stylingelement, der er beregnet til at gengive designsproget i S90 og V90, genspejler lyset tæt på jorden og giver indtrykket af, at bilen trækkes ned mod vejen". Ved at skabe det indtryk, at en bil kører i tæt kontakt med vejen, giver det et mere sporty og dynamisk udseende.
 

Der er tilføjet andre sporty detaljer, som ikke alene forbedrer bilernes dynamiske indtryk, men også deres ydelse. Det er fx den måde stylingdetaljerne på begge bilmodeller integreres på og næsten bliver ét med hjulene, eller tilføjelsen af en smart hækspoiler på S90. Begge disse stylingdele skal forbedre bilernes aerodynamik.
 

Så når vi taler Volvo Cars og udvendig styling, ligger der langt mere bag designet, end øjet umiddelbart ser. Takket være vores designeksperter vil det at tilføje en smule ekstra udvendig styling på din bil ikke blot fortælle noget om din personlighed, med det vil også medvirke til at forbedre bilens ydelse.

Designer ønsker