Livsstil

En unik måde at forbinde mennesker på

Tidligere var det meget vanskeligere, end det er i dag, for folk at være forbundet. Det krævede opfindsomhed, risiko og en masse arbejde. Vi udforsker Sveriges ældste og mest ambitiøse måde at holde folk forbundet på - Göta-kanalen.

1/2

Føre Sverige tættere sammen

For 500 år siden foreslog en svensk biskop, Hans Brask, at bygge en kanal på tværs af Sverige for at forbinde Göteborg i vest med Stockholm i øst. Denne ambitiøse vandvej ville ikke blot åbne op for værdifulde handelsruter over hele landet, den ville også hjælpe folk fra forskellige dele af Sverige til at føle sig i forbindelse med hinanden.

Göta-kanalen blev bygget mellem 1810 og 1832 og er et af de største anlægsprojekter, der nogensinde er iværksat i Sverige. Da den var færdig, var den 190 km lang, og næsten 60.000 mand deltog i konstruktionen. Disse udholdende personer gravede hele 87 km af kanalen med håndkraft! Det er lidt af et underværk Dette menneskeskabte, tekniske mirakel er siden blevet valgt som årtusindets svenske bygningsværk. Gennem hele 1800-tallet var Göta-kanalen en vigtig handelsrute. I dag er den dog bedre kendt som en af Sveriges mest populære turistattraktioner. Og en af de bedste måder til at opleve de pittoreske bugtninger er ikke med et ror i hånden, men fra en cykelsadel.

På vej

Når du har parkeret bilen og taget cyklerne frem, er det tid til at skifte gear og forlade den motoriserede verden et stykke tid. Langs med Göta-kanalen kan du opleve 87 km med gamle trækveje, som nu fungerer som den perfekte rute til en doven dags cykling uden den mindste bekymring eller biler. Langs kanalen er der picnicområder, caféer, kunstprojekter, periodebebyggelser og historiske monumenter. Men hovedattraktionen er selve kanalen og det smukke, svenske landskab, der omgiver den. Så lad os sætte i gang og se på nogle af de attraktioner, du kan møde på vejen.

Sjötorp

Denne lille, maleriske havn ligger lige ved en idyllisk strand, så den er det perfekte sted at tage et hvil og nyde den specielle atmosfære og de smukke omgivelser. For historie- elskere er der et stenbord, hvor man mener, at kong Karl XIV Johan, der var konge af både Sverige og Norge, den 23. september 1822 fejrede indvielsen af kanalens vestlige sektion med en bid morgenmad.

Der er mere historie nogle sluser længere fremme i den unikke form af en stenslusevogters hus tilbage fra omkring 1810. Her kan man også se en stor runesten formet som en enebærbusk, der er over tusind år gammel. Fornemmelsen af hele tiden at være omgivet af historiske monumenter fra Sveriges fortid er en af de unikke ting ved at rejse langs Göta-kanalen.

I 2007 blev kanalens 175-års jubilæum fejret med en stor skulptur kaldet "Vandtrin" af kunstneren Bengt Olson i Sjötorp. Skulpturen er en hyldest til dem, som gravede Göta-kanalen mellem 1810-1832.

Töreboda

Et af de næste stop på ruten er den lille by Töreboda, som man kommer til via gæstehavnen, hvor der er en campingplads med træhytter og en udendørs swimmingpool. Fra Töreboda kan du tage en tur med Lina - Sveriges mindste færge. Lina begyndte som en hobby for en pensioneret togfører, der roede passagerer frem og tilbage i en lille åben robåd, der var beregnet til én person. I 1940'erne overtog Töreboda-lokalsamfundet færgens drift og bevarede denne meget specielle form for offentlig transport som en charmerende hyldest til fortiden.

Når du kører ud af Töreboda, krydser du kanalen via Rotkilens rullebro. Herfra kan du se frem til en 5 km-lang, jævn og rolig cykeltur gennem smukke hyrdelandskaber, før du når til den næste bro ved Jonsboda.

Vassbacken

Efter Jonsboda kommer du til Vassbacken, som ligner en oase midt på landet. Vassbacken var engang et vigtigt omladningssted, men i dag ligger der en café, en campingplads og et vandrerhjem. Det gamle posthus i Vassbacken er blevet omdannet til et lille museum, der drives af den lokalhistoriske forening.

Turen slutter

Efter Vassbacken er der kun 5 km til Tåtorp, som er sidste stop på ruten. Turens sidste strækning ligner slet ikke noget andet, du har oplevet på turen. Landskabet er præget af frodige skove og bølgende bakker, høje bregner langs bredden af kanalen og lækre blåbær og tyttebær i overflod.

På hele turen kan du også være så heldig at se en af de tre store hvide kanalbåde, der krydser mellem Stockholm og Göteborg. De tre både - M/S Juno, Wilhelm og Diana - blev bygget specielt til Göta-kanalen, og den ældste er helt tilbage fra 1874. Alle både har nu status som arv, så hold udkig, for måske vil du pludselig se et fantastisk stykke svensk søfartshistorie.

Göta-kanalen er en vidunderlig unik måde at opleve både Sverige og den svenske sommer på. Det eneste, du har brug for, er din Volvo, din cykel, et cykelstativ og lyst til eventyr. God cykeltur!

Volvo Cars cykelholdere

At have cykler med kan føje en helt ny dimension til bilturen eller familieferien. I takt med at folks interesse for cykling og offroad-eventyr vokser, stiger behovet også for cykelholdere, så både du og din cykel kan komme sikkert frem i flot stil.

Cykelholder, monteret på anhængertræk, 2 cykler

Den moderne cykelholder, der monteres på et anhængertræk, er udviklet til sikker transport af to cykler. Det er gjort nemt at løfte cyklerne op på holderen på grund af den lave lastehøjde, og den fodbetjente vippefunktion giver adgang til bagagerummet, også når cyklerne er placeret på holderen. Cykelholderen har en dobbelt låsefunktion, der for det første fastholder cyklerne på cykelholderen og for det andet cykelholderen på bilen. En Volvo Cars cykelholder til anhængertræk med plads til 3-4 cykler fås også.

Cykelholder, monteres på anhængertræk, til elcykler

Denne cykelholder er specielt designet til nem transport af elcykler. Den leveres med en smart fodbetjent vippefunktion, som gør det nemmere at vippe cykelholderen ned, hvis lastrummet skal åbnes. Cykelholderen kan også suppleres med en aftagelig rampe, der gør det nemmere at få de tunge elcykler op på og ned fra cykelholderen.

Cykelholder, rammemonteret, aluminium

Den aluminiumrammemonterede cykelholder har et moderne og dynamisk design. Rammen og hjulholderne sørger for at fastholde cyklen automatisk, når du fastspænder den, et robust greb sikrer, at cyklen står forsvarligt oprejst, og den bløde polstring begrænser risiko for skader på rammen. Låsning og justering udføres komfortabelt i taghøjde, og den dobbelte låsefunktion fastholder cyklerne på cykelholderen og cykelholderen på bilen.