Arbejde hos Volvo

Sverige - hvor hver stemme bliver hørt

Velkommen til Sverige - et sted med en unik ledelsesstil, hvor hver stemme tæller. Her fortæller ansatte hos Volvo Cars deres historie om den svenske ledelsesform.

AF LEO WILKINSON, APRIL 2017

Erik Israelsson

"Hver stemme tæller"

I Sverige er der en unik tilgang til livet. Du kan se det på de modeller, Volvo fremstiller. Og hvis du er medarbejder hos Volvo Cars, oplever du det hver dag på arbejde. For selv om Volvo har over 30.000 medarbejdere rundt omkring i verden, handler Volvo stadig som en svensk virksomhed.
 

Det betyder, at virksomheden tegner biler på en karakteristisk måde, og det betyder også en karakteristisk ledelsesstil. "Hos Volvo tæller hver stemme", siger designingeniør Beatrice Simonsson. "Jeg kan sige til min chef: "Jeg er ikke enig med dig, jeg synes at vi skal gøre det sådan". Men selvfølgelig kan jeg også sige: "Undskyld, jeg tog fejl, vi gør det på din måde".
 

Jeg tror, at det er meget positivt, at alle opmuntres til at sige deres mening. Vores ledelsesteams er ivrige efter at høre din stemme, og de udfordrer dig til at have en mening. Her er en dyb trang til at innovere, og det at have en åben dialog hjælper os til at finde nye løsninger. Det er, hvad godt lederskab handler om".
 

Sikkerhedsingeniør Erik Israelsson er enig: "Der er en åben tilgang, så du kan forme en beslutning helt fra bunden og op. Hvis du har en god ide, har du friheden til at arbejde sammen med dine kolleger om at gøre den perfekt. Hvis du kan præsentere den rette løsning, vil du få grønt lys fra ledelsen. Det er en sund måde at arbejde på".
 

"At have en åben dialog hjælper os til at finde nye løsninger. Det er, hvad godt lederskab handler om"

BEATRICE SIMONSSON

Designingeniør

Conny Blommé

"Der tilskyndes til kreativitet og innovation"

"Som mange svenske virksomheder har Volvo Cars et meget fladt hierarki, der tillader, at alle i et team kommer med deres bidrag", siger Vito Di Fonzo, ledende lydingeniør. "Lederne er generelt glade for at lade folk passe deres arbejde. De giver alle mulighed for at sige deres mening, og det fremmer kreativitet og innovation. Du føler intet behov for at holde udfordrende ideer for dig selv".
 

Sofia Wessman, seniorchef for opkobling, er enig. “Hos Volvo Cars er der en meget svensk måde at tale til lederne på”, siger hun. "De er som venner. Du tænker egentlig ikke på dem som dine chefer. Jeg føler også, at der er en vilje fra topledelsens side til at vide, hvad der sker - de ønsker ikke at være omgivet af folk, der blot siger "Ja". De er åbne for nye ideer. Det giver os en fordel ved udvikling af innovative ideer og teknologi".
 

Conny Blommé, senior interiørdesignchef, siger: “Lederstilen hos Volvo afspejler den svenske kultur. I Sverige er der en lang tradition for at stole på, at folk løser problemerne på deres egen måde uden at supervisere alt for meget, og det har skabt en masse geniale løsninger. Skandinaver forsøger generelt at undgå konflikt og arbejde sig frem til en løsning. Det tilskynder folk til at finde nye løsninger på en kreativ måde".
 

"Lederstilen hos Volvo afspejler den svenske kultur. Det tilskynder folk til at finde nye løsninger på en kreativ måde"
 

CONNY BLOMMÉ
Senior interiørdesignchef

       

"En rollemodel for mine teammedlemmer"

Volvos fortsatte innovation betyder at få de rette mennesker til at arbejde godt sammen. Maximilian Missoni, vicedirektør for eksteriørdesign, siger: “I Sverige har man denne ide om at skulle finde konsensus, før man går videre. Det kræver en stor indsats, men den er det værd. Alle føler, det er deres, at de er del af det, så de engagerer sig".
 

Lederskab spiller også en afgørende rolle for at holde folk motiverede. Henrik Svensson, chef for lydsystemer, forklarer: "Hos Volvo starter alt med mennesker, og som leder skal jeg være rollemodel for mine teammedlemmer. Det er min opgave at inspirere dem, støtte dem og udfordre dem til at gøre det bedre".
 

"Som virksomhed ønsker vi at være blandt de førende på alle områder, ikke kun i forhold til de produkter, vi fremstiller, men også i den måde, vi gør tingene på. Det er det, der gør os anderledes. Det er Volvos måde".
 

"Som leder skal jeg være rollemodel for mine teammedlemmer. Det er min opgave at inspirere dem, støtte dem og udfordre dem til at gøre det bedre".

HENRIK SVENSSON

Chef for lydsystemer

Bliv en af os