Fremragende ideer kommer indefra
Da Volvo Cars for et par år siden præsenterede sit oppustelige barnesædekoncept for offentligheden, vandt dets innovative design international anerkendelse. Det kompakte, lille værk vejede sølle fem kilo, kunne puste sig selv op på mindre end fyrre sekunder og kunne fint ligge i en rygsæk af normal størrelse, når det ikke var i brug. Konceptet med det oppustelige barnesæde er blot en af mange succesfulde nyskabelser, der er kommet fra Karin André og teamet på Volvo Cars Corporate Innovation Office.
"Vi er altid nysgerrige og åbne over for nye ideer", forklarer Karin. "Vi får en masse information og inspiration ved at studere kundeadfærd og de udfordringer, samfundet står over for - både nu og i fremtiden. De fleste af vores ideer kommer imidlertid indefra. Fra vores dedikerede kolleger rundt omkring i verden". For at indsamle disse ideer arrangerer Volvo Cars en årlig global innovationsuge, der officielt kaldes Innovation GiG - Global Idea Generation.
"Vi tager samfundets udfordringer og vender dem til muligheder".
Karin André
Volvo Cars Corporate Innovation Office
Glæden ved problemløsning
"Innovation GiG handler om at indsamle ideer fra vores forskellige afdelinger rundt omkring i verden. Tusindvis af personer medvirker. Og efterfølgende har vi normalt flere hundrede nye ideer, som vi kan tage tilbage til vores laboratorier og begynde at arbejde på. Hvis vi opdager en ide med virkeligt potentiale, og som lever op til vores krav, tager vi den til det næste trin i udviklingen".
Der er dog visse udfordringer, som Karin og teamet på Corporate Innovations særligt elsker at løse.
Og teamet er netop begyndt at arbejde på et sådant projekt. "Målet er at undersøge og opdage måder, hvorpå vi kan genbruge materialer og produkter, som vi ikke længere bruger i vores biler", forklarer Karin.
Det er blevet sagt, at når du er passioneret omkring dit arbejde, er det slet ikke arbejde. Det er en fornøjelse. Og når Karin og hendes dedikerede team begynder at arbejde på deres næste projekt, er jeg sikker på, at de vil give mig ret. For resten af os kommer glæden ved at se, hvad de finder på næste gang.

Arbejde hos Volvo
Et pust af svensk luft
De fleste af os tager frisk luft for givet. Men ikke Anders Löfvendahl. Han er ekspert i luftkvalitet og en del af teamet bag CleanZone - den innovation, der sørger for ren luft i en ny Volvo, uanset hvor dårlig luftkvaliteten er udenfor.

Fremtid
Fremtidens biler
Biler, der er selvkørende, kommunikerer med hinanden og ikke forulykker? Det er fremtiden for persontransport - og den begynder her.

Teknologi
Forbundet i Berlin
Efter at have rejst verden rundt i 12 år besluttede den Köln-fødte iværksætter Gundula Cöllen, at det var på tide at vende tilbage til Tyskland og genoptage forbindelsen med sit hjemland. Og da hun skulle vælge den by, hvor hun skulle slå sig ned og starte en ny forretning, kunne kun én by komme på tale - Berlin.