Volvo Car Denmark | Volvo Cars
Klog udnyttelse af pladsen bliver stadig vigtigere i nutidens overfyldte byer. Vi kigger på, hvordan arkitekter og designere har tænkt uden for boksen for at skabe rum, der udnytter de kompakte, urbane omgivelser bedst muligt.

AF SARAH JAPPY, OKTOBER 2017

Mød Beatrice Simonsson

Et rum i bevægelse

Volvo XC40

"Jeg tror, at folk bliver overraskede over, hvor meget plads der er til deres ting inde i bilen", siger Beatrice Simonsson, gruppedesignleder hos Volvo Cars. "Der er masser af geniale opbevaringsrum, inspireret af vores forskning i hvordan bymennesker lever. Vi blev forbløffede over, hvor mange ting folk har med sig i bilen. Nogen kørte altid rundt med en grill i bagagerummet".

Beatrice og hendes team har udviklet både små opbevaringsløsninger, som fx en krog, der kan klappes ud fra handskerummet, så man kan hænge sin taske eller takeawaymåltid på den, og store opbevaringsløsninger som opbevaringsrummet under det forreste midterarmlæn. "Boksen under armlænet er stor nok til en æske papirlommetørklæder, for det er det, vores kunder vil have", siger hun. "Og der er plads under midterdisplayet til at opbevare og trådløst oplade en mobiltelefon, så den ikke ligger og roder og er nem at nå".

Vores kunder ønsker praktiske opbevaringsrum lige ved hånden, så derfor har vi fundet på at gøre dørlommerne ekstra lange og dybe. De kan alle rumme tre en-liters flasker med drikkevarer. Denne designfunktion er i høj grad baseret på den luftventilerede bashøjttaler, der er monteret bag instrumentpanelet. Det er den første af sin type i en serieproduceret bil og betyder, at der ikke er behov for højttalere i fordørene.

"En klog udnyttelse af pladsen betyder, at den gøres fleksibel og tilgængelig", siger Beatrice. Derfor fås XC40 med en håndfri, elektrisk betjent bagklap, så du ikke behøver stille det ned, du har i hænderne for at åbne bagagerummet. Du kan bare bevæge foden under bagkofangeren, så åbner og lukker bagagerummet automatisk. Der er også en sammenklappelig og udtagelig lastgulv, der kan anvendes til forskellige behov, og bagsædets ryglæn kan fældes ned med et tryk på en knap. "XC40 indeholder mange praktiske løsninger, fordi vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan gøre folks travle byliv mindre kompliceret", siger Beatrice.

Riverside House, Tokyo

Plads til at leve

Riverside House, Tokyo

Tokyo er en af verdens tættest befolkede byer, så maksimal udnyttelse er en prioritet og ikke noget, byens arkitekter kommer i tanker om bagefter. Kota Mizuishi og hans team på Mizuishi Architect Atelier tog udfordringen op, da de designede det spændende Riverside House i Tokyo. Bygningens meget smukke kileform er formet med plader af galvaniseret stål, aluminium, birk og gips og er resultatet af en maksimal udnyttelse af den smalle grund, den ligger på.

I stueetagen i Riverside House er der praktiske opbevaringsrum langs hele den ene side af opholdsstuen. På øverste etage er de forskellige rum adskilt med smalle strukturvægge og forenet med deres forhold til tagryggen og omgivelserne. Overraskende nok, størrelsen taget i betragtning, har huset også både køkken og spiseplads med højt til loftet og vinduer, der kan åbnes helt i begge sider af stuen. Der er også et ekstra værelse på østsiden og en hems med to ovenlysvinduer, der vender ud mod floden og himlen.

Huset, som er bygget til et forældrepar og deres lille pige, ligger på en trekantet grund, hvor en vej og en flod krydser. Ifølge Kota blev huset tegnet i forhold til dets omgivelser, især floden. Kota forklarer, at "selvom grunden var begrænset rent pladsmæssigt, forsøgte jeg at skabe en åben fornemmelse med forskellige forbindelser til floden i husets forskellige rum".

Friggatto, Stockholm

Et innovativt rum

Friggatto, Stockholm

Et andet eksempel på kreativ svensk tænkning finder du i Friggatto. Denne innovative bygning, som er tegnet af det Stockholmsbaserede Full Scale Studio (en del af Arkitektskolen KTH), består egentlig af to separate strukturer, der kan flyttes, så de passer til forskellige behov, og den tilgængelige plads udnyttes bedst muligt. Komponenterne - et 15 m2-hus (Friggebod) og et 25 m2-hus (Attefallshus) - kan skilles ad og samles igen for at skabe et generøst alfrescoområde om sommeren og et stort indendørs rum om vinteren.

Friggebod-huset er bygget af flamingoplader og krydsfiner af svensk gran. Den udvendige krydsfiner er behandlet med tjære, og det ubehandlede interiør er formet i sort læder. Denne lette konstruktion blev herefter sat på en metalskinne med hjul. En stærk person kan flytte Friggeboden med lidt anstrengelse, og to eller tre personer kan flytte husdelen uden en tåre. Attefallshus-delen er tegnet som et åbent studie med et arbejdsområde, et køkken og en indgang. Der er anvendt krydsfinerplader i gran til vægge, tag og tagbjælke. Til gulvet er der anvendt genanvendt mahogni med indbyggede luger til at gemme værktøj og apparater væk.

Bygningen er opført med minimal miljøpåvirkning i tankerne. Teamet anvendte en traditionel japansk metode til trærygning for at gøre facaden på Friggatto vejrbestandig, så der ikke var brug for maling eller kemikalier.