Anhængerstabilisator*

Anhængerstabilisatoren Trailer Stability Assist (TSA) har til opgave at stabilisere en bil med tilkoblet anhænger i situationer, hvor vognen er kommet i slinger. Funktionen indgår i stabilitetssystemet ESC1.

Årsager til slinger

At en bil med anhænger ender i slinger, kan opstå for alle kombinationer af biler og anhængere. Normalt kræves der høje hastigheder, for at det sker. Men hvis anhængeren er overlæsset eller har lasten forkert fordelt, f.eks. for langt bagude, er der risiko for slinger, også ved lavere hastigheder.

Der kræves en udløsende faktor, for at slinger begynder, f.eks.:

  • Bil med anhænger udsættes for en pludselig kraftig sidevind.
  • Bil med anhænger kører på ujævn vejbane eller i et hul.
  • Kraftige ratbevægelser.

Når slinger først er kommet i gang, kan den blive vanskelig eller umulig at dæmpe, hvilket gør vognen svær at kontrollere med risiko for at ende i f.eks. den forkerte kørebane eller uden for vejbanen.

Anhængerstabilisatorens funktion

Anhænger-stabilisatoren overvåger kontinuerligt bilens bevægelser, specielt til siden. Hvis der registreres slinger, sker individuel bremseregulering på forhjulene, hvilket giver en stabiliserende effekt på vognen. Oftest er dette tilstrækkeligt til at føreren kan få kontrol over bilen igen.

Hvis slinger ikke afdæmpes på trods af anhængerstabilisatorens første indgriben, bremses vognen med alle hjul kombineret med, at motorens drivkraft reduceres. Når slinger er dæmpet lidt efter lidt, og vognen igen er stabil, afbryder systemet reguleringen, og føreren får igen fuld kontrol over bilen.

 Note

Stabilitetsfunktionen slås fra, hvis føreren vælger sport-position ved at deaktivere ESC via menusystemet på midterdisplayet.

Indgriben fra anhængerstabilisatoren kan udeblive, hvis føreren med kraftige ratbevægelser forsøger at ophæve slinger, da systemet så ikke kan afgøre, om det er anhængeren eller føreren, der forårsager slinger.

P5-1507-Symbol-ESC 19x19

Når anhængerstabilisatoren er i funktion, blinker ESC -symbolet på førerdisplayet.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Electronic Stability Control (Elektronisk stabilitetskontrol)