Parkeringskamera - indstillinger

Parkeringskameraet er et hjælpesystem, der aktiveres, når der stilles i bakgear.

Aktivering af slukket kamera

Hvis kamerafunktionen er slået fra, når der sættes i bakgear, aktiveres den på følgende måde:

P31346- Park Assist Camera
  • Tryk på CAM – skærmen viser den aktuelle kameravisning.

Ændre indstilling

Standardindstillingen er, at kameraet aktiveres, når der stilles i bakgear.

Parkeringskameraets indstillinger kan ændres, når skærmen viser en kameravisning:

  1. Tryk på OK/MENU, når en kameravisning vises skærmen skifter til en menu med forskellige punkter.
  2. Drej frem til den ønskede mulighed med TUNE.
  3. Marker punktet med et tryk på OK/MENU og gå ud med EXIT.

Anhængertræk

Kameraet kan med fordel bruges ved tilkobling af en anhænger. En hjælpelinje for anhængertrækkets tænkte "bane" mod anhængeren kan blive vist på skærmen, ligesom for "hjulsporene".

Der kan foretages et valg mellem visning af "hjulspor" eller anhængertrækkets bane – begge muligheder kan ikke vises samtidigt.

  1. Tryk på OK/MENU, når der vises en normal kameravisning.
  2. Drej frem til muligheden Retningslinje for trækstangs bane med TUNE.
  3. Marker punktet med et tryk på OK/MENU og gå ud med EXIT.

Zoom

Hvis du har brug for nøjagtig manøvrering kan kameravisningen zoomes ind:

  • Tryk på CAM eller drej TUNE - endnu et tryk/drej skifter til normal visning igen.

Hvis der er flere muligheder til rådighed, ligger de i en løkke - tryk/drej, indtil den ønskede kameravisning vises.

Automatisk zoom

I bil med Parkeringshjælp og anhængertræk er også Automatisk zoom tilgængeligt som punkt i kameramenuen. Med dette punkt markeret zoomer kameraet automatisk ind på anhængertrækket, når bilen nærmer sig en genstand/anhængeren.

Se den forrige overskrift "Ændre indstilling" for, hvordan et menupunkt aktiveres.