Ladekabel

Ladekablet med dens kontrolenhed bruges til at oplade bilens hybridbatteri.
P5-2046-S60H/V60H-Cable placement in car
Ladekablet er placeret i opbevaringsrummet under gulvlemmen i bagagerummet.

 Advarsel

Brug kun det ladekabel, der leveredes med bilen, eller et erstatningskabel anbefalet af Volvo.
Specifikationer, ladekabel
Temperatur i omgivelserne

-32 ºC til 50 ºC (-25 ºF til 122 ºF)

 Advarsel

  • Ladekablet har en indbygget fejlstrømsafbryder. Opladning må kun foretages med brug af jordede og godkendte kontakter.
  • Børn bør holdes under opsyn, når de opholder sig i nærheden af ladekablet, mens det er tilsluttet.
  • Der er højspænding i ladekablet. Ved kontakt med højspænding kan der sker alvorlige personskader, i værste fald med døden til følge.
  • Brug ikke ladekablet, hvis det på nogen måde er beskadiget. Et beskadiget eller ikke-fungerende ladekabel må kun repareres af et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
  • Placér altid ladekablet sådan, at man ikke kører over det, træder på det, snubler over det eller på anden måde beskadiger det, eller det giver anledning til personskader.
  • Opladeren skal frakobles vægkontakten, inden den rengøres.
  • Slut aldrig ladekablet til en forlængerledning eller forgreningsdåse.
  • Anvend ikke en eller flere adaptere mellem ladekablet og eludtaget.
  • Anvend ikke ekstern timer mellem ladekablet og eludtaget.

Se også producentens anvisninger for brug af ladekablet og dets komponenter.

 Vigtigt

Multistikdåser ekstern timer,adaptere, forlængerledninger, overspændingsbeskytter eller lignende enheder må ikke anvendes sammen med ladekablet, da det kan medføre risiko for brand, elektrisk stød mv.

Der må kun anvendes en adapter mellem 230 V-kontakten (vekselstrøm) og ladekablet, hvis adapteren er godkendt i henhold til IEC 61851 og IEC 62196.

 Vigtigt

Tag aldrig ladekablet ud af 230 V-udtaget (vekselstrøm) under opladning – der er risiko for, at 230 V-udtaget kan beskadiges. Afbryd altid først opladningen, og frakobl derefter ladekablet – først fra bilens ladestik, og derefter fra 230 V-kontakten.

 Vigtigt

Rengør ladekablet med en ren klud fugtet med vand eller et mildt rengøringsmiddel. Brug ikke kemikalier eller opløsningsmidler.
P5P6-2046- Warning charging intake

 Advarsel

Ladekablet og dets tilhørende dele må ikke oversprøjtes eller nedsænkes i vand.

 Vigtigt

Undgå at udsætte kontrolenheden og dens stik for direkte sollys. Overophedningsbeskyttelsen i stikket risikerer i så fald at reducere eller afbryde opladningen af hybridbatteriet.