Opladning af hybridbatteri

Ud over brændstoftanken, ligesom i en almindelig bil, er bilen udstyret med et genopladeligt batteri, et såkaldt hybridbatteri, af typen litium-ion.

Hybridbatteriet oplades ved hjælp af et ladekabel, der befinder sig i et opbevaringsrum i bagagerummet.

 Note

Volvo anbefaler et ladekabel i henhold til IEC 62196 og IEC 61851, der understøtter temperaturovervågning.

Den tid, det tager for hybridbatteriet at oplades, afhænger af, hvilken ladestrøm der anvendes.

 Note

Hybridbatteriets kapacitet reduceres noget med alder og brug, hvilket kan resultere i større brug af benzinmotoren og dermed et noget højere brændstofforbrug.

 Advarsel

Udskiftning af hybridbatteri må kun udføres på værksted. Et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

Ladekabelhåndtag og ladestik

P5-2046-Hybrid charging
Ladekabelhåndtag og ladestik.
Opladningsstatus indikeres på tre måder:
  • Indikator på ladekablets kontrolenhed
  • indikatorlampe i bilens ladestik
  • billede og tekst på førerdisplayet.

Bilens startbatteri oplades, når hybridbatteriet bliver opladet og afbrydes, når hybridbatteriet er fuldt opladet. Startbatteriet oplades også, når bilen kører.

Hvis hybridbatteriets temperatur er under -10 ºC(14 ºF) eller over 40 ºC (104 ºF), kan det bevirke, at nogle af bilens funktioner ændres eller udebliver, fordi hybridbatteriers kapacitet er reduceret uden for dette temperaturområde.

Eldrift er ikke mulig, hvis temperaturen i batteriet er for lav eller høj. Hvis køretilstand PURE er valgt, starter forbrændingsmotoren.

Mærkat på indersiden af ladedækslet

P5P6-2046-Decal inside charging lid

Vælg ladning, som er godkendt til brug for bilen i henhold til identifikatorerne1 på indersiden af klappen til ladeindtaget.

Opladning med fast kontrolenhed ifølge mode 32

På nogle markeder er kontrolenheden fast installeret i en ladestation, der er forbundet til elnettet. Ladekablet har i så fald ikke en egen kontrolenhed. Anvend derfor ladestationens ladekabel og følg instruktionerne på ladestationen.

Energigenvinding ved bremsning

P5-1717-ALL hybrid-Hybrid meter charging change values
Visning på førerdisplayet ved energigenvinding.

Ved et let tryk på bremsepedalen eller ved motorbremsning regenereres energi til batteriet.

Funktionen er tilgængelig i alle køretilstande sammen med gearposition D eller B.

  1. 1 Identifikatorer i henhold til CEN-standard EN 17186 findes på den indvendige side af ladeindtagets klap.
  2. 2 Europæisk standard - EN 61851-1.