Adaptiv fartpilot*

Den adaptive fartpilot1 (ACC2) kan hjælpe f med at holde en jævn hastighed kombineret med en forvalgt tidsafstand til forankørende køretøjer.
P5-1507-CitySafety Princip
Kamera- og radarenheden måler afstanden til forankørende køretøjer.

En adaptiv fartpilot kan give en mere afslappende køreoplevelse på lange ture på motorveje og lange lige landeveje i en jævn trafikstrøm.

Føreren vælger den ønskede hastighed og tidsafstand til det forankørende køretøj. Hvis kamera- og radarenheden registrerer et langsommere køretøj foran bilen, afpasses hastigheden automatisk via den valgte tidsafstand til køretøjet foran. Når vejen er fri, begynder bilen igen at køre med den valgte hastighed.

Hvis funktionen støtte ved kørsel i sving* er aktiveret, kan også det påvirke bilens hastighed.

Den adaptive fartpilot har til opgave at:
  • regulere hastigheden på en smidig måde. I situationer der kræver hurtig opbremsning, skal føreren selv bremse. Dette gælder ved store hastighedsforskelle, eller hvis et forankørende køretøj bremser kraftigt. På grund af radarenhedens begrænsninger kan en opbremsning komme uventet eller helt udeblive.
  • følge forankørende køretøjer i samme vejbane med en af føreren indstillet tidsafstand. Hvis radarenheden ikke kan se et forankørende køretøj, vil bilen i stedet holde fartpilotens gemte hastighed. Dette sker, selvom det forankørende køretøjs hastighed stiger og overstiger den lagrede hastighed.

Stejle veje og/eller tung last

Bemærk, at den adaptive fartpilot primært er beregnet til brug ved kørsel på plane vejbaner. Funktionen kan have vanskeligt ved at holde den rette afstand til forankørende køretøjer under kørsel ned ad stejle bakker. Vær i givet fald ekstra agtpågivende og klar til at bremse.

Brug ikke den Adaptive fartpilot, hvis bilen har tung last eller en anhænger tilkoblet.

 Advarsel

  • Dette er ikke et kollisionsforebyggende system. Det er altid føreren, der har ansvaret og skal gribe ind, hvis systemet ikke opdager et forankørende køretøj.
  • Funktionen bremser ikke for mennesker eller dyr, og ikke for små køretøjer som f.eks. cykler og motorcykler. Heller ikke for lave anhængere/trailere, modkørende, langsomme eller stationære køretøjer og genstande.
  • Brug ikke funktionen i vanskelige situationer, såsom bytrafik, vejkryds, isglatte veje, meget vand eller sjap på vejbanen, kraftig regn/snefald, dårlig sigtbarhed, snoede veje eller fra- og tilkørsler.

 Advarsel

  • Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
  • Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
  • Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.

 Note

Funktionen benytter bilens kamera- og radarenheder, som har visse generelle begrænsninger.

 Vigtigt

Vedligeholdelse af førerstøttekomponenter må kun udføres på værksted – et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Alt efter markedet kan denne funktion være enten standard eller tilvalg.
  3. 2 Adaptive Cruise Control