Delfunktioner for City Safety

City Safety1 kan hjælpe med at forhindre en kollision eller nedsætte kollisionshastigheden. Funktionen består af flere delfunktioner.

Mulighed for at reducere hastigheden

Hvis hastighedsforskellen mellem egen bil og forhindring er større end angivet nedenfor, kan City Safetys automatiske bremsefunktion ikke forhindre en kollision, men derimod mindske konsekvensen af den.

Køretøj

For et forankørende køretøj kan City Safety reducere hastigheden med op til 60 km/t (37 mph).

Cyklist

For en cyklist kan City Safety reducere hastigheden med op til 50 km/t (30 mph).

Fodgænger

For en fodgænger kan City Safety reducere hastigheden med op til 45 km/t (28 mph).

Større dyr

Hvis der er risiko for en kollision med et stort dyr, kan City Safety reducere bilens hastighed med op til 15 km/t (9 mph).

Bremsefunktionen for større dyr er først og fremmest beregnet til at mindske kollisionskraften ved højere hastigheder og er mest effektiv ved hastigheder over 70 km/t (43 mph), men mindre effektiv ved lavere hastigheder.

Moment for City Safety

City Safety udfører tre trin i denne rækkefølge:
  1. Kollisionsadvarsel
  2. Bremseassistance
  3. Automatisk bremsning

1 - Kollisionsadvarsel

Først advares føreren om en nært forestående kollision.

Hvis bilen er udstyret med head-up-display*, vises advarslen på forruden med et blinkende symbol.

P5-1507-Head Up Display, collision warning
Symbol på forruden for kollisionsfare

 Note

Visuelle advarselssignaler på forruden kan være vanskelige at opdage i stærkt solskin, ved reflekser, ekstreme lyskontraster, brug af solbriller, eller hvis føreren ikke har blikket rettet lige frem.

City Safety kan opdage fodgængere, cyklister og køretøjer, der er stillestående eller bevæger sig i samme retning som ens egen bil og befinder sig forude. City Safety kan også registrere fodgængere, cyklister og store dyr, der krydser vejen foran bilen.

Ved risiko for kollision med en fodgænger, større dyr, cyklist eller et køretøj påkaldes førerens opmærksomhed med en lys-, lyd- og bremseimpulsadvarsel. Ved lavere hastigheder kraftig føreropbremsning eller aktivering af gaspedalen udebliver bremseimpuls-advarslen. Pulseringernes intensitet i bremsepedalen varierer alt efter bilens hastighed.

2 - Bremseassistance

Hvis kollisionsrisikoen er øget yderligere efter kollisionsadvarslen, aktiveres bremseassistancen.

Bremseassistancen styrker førerens opbremsning, hvis systemet bedømmer, at bremsningen ikke er tilstrækkelig til at undgå en kollision.

3 - Automatisk bremsning

I det sidste trin aktiveres den automatiske bremsefunktion.

Hvis føreren i denne situation endnu ikke har begyndt en undvigemanøvre, og der er overhængende kollisionsrisiko, træder den automatiske bremsefunktion til - det sker, uanset om føreren bremser eller ej. Bremsning sker så med fuld bremsekraft for at reducere kollisionshastigheden eller med begrænset bremsekraft, hvis det er tilstrækkeligt til at undgå en kollision.

I forbindelse med at den automatiske bremsefunktion aktiveres, kan selestrammere aktiveres.

Automatisk bremsning kan for visse situationer påbegynde bremseindgreb med en lettere bremsning for derefter at gå over til fuld bremsevirkning.

Når City Safety har forhindret en kollision med et stationært objekt, bilen bliver stående og afventer aktiv handling fra føreren. Hvis bilen bremser op for et langsommere forankørende køretøj, sænkes farten til den samme hastighed, som det forankørende køretøj holder.

 Note

På en bil med manuel gearkasse standser motoren, når bilen er standset af den automatiske bremsefunktion, hvis føreren ikke forinden når at træde koblingspedalen ned.

Et igangværende bremseindgreb kan altid afbrydes, ved at føreren trykker hårdt på speederen.

 Note

Når City Safety bremser, tændes bremselysene.

Når City Safety aktiveres og bremser, viser førerdisplayet en tekstmeddelelse om, at funktionen er/har været aktiveret.

 Advarsel

City Safety må ikke anvendes til at ændre førerens køremåde - føreren må ikke udelukkende forlade sig på City Safety til at bremse bilen.
  1. 1 Funktionen er ikke tilgængelig på alle markeder.
  2. * Ekstraudstyr/tilbehør.