Skifte hjul

Hjulskift skal altid udføres på rette måde. Følgende er instruktioner for, hvordan et hjul løsnes og monteres samt hvad der er vigtigt at tænke på. Kontrollér, at dækdimensionen er godkendt til brug på bilen.

 Advarsel

  • Hvis hjulskiftet skal udføres i trafikken, skal passagererne stå på et sikkert sted.
  • Brug donkraften, der er beregnet til bilen, ved dækskifte. Ved alt andet arbejde bør der bruges understøtning til opklodsning af bilen.
  • Kryb aldrig under bilen eller før nogen legemsdel ind under den, når den løftes med donkraft.
  • Lad aldrig passagerer opholde sig i bilen, når den løftes med donkraft.

 Vigtigt

Den donkraft,* der leveres med bilen, er kun beregnet til lejlighedsvis brug og i kort tid, f.eks. ved udskiftning af hjul pga. punktering. Kun donkraften, der hører til den specifikke model, må anvendes til at løfte bilen. Hvis bilen skal løftes oftere eller i længere tid end ved et hjulskift, anbefales det at bruge en garagedonkraft. I så fald skal du følge vejledningen til udstyret.

Mår donkraften ikke er i brug, skal den opbevares i sit opbevaringsrum under bagagerummets gulv. Donkraften drejes sammen til den rette stilling for at få plads.

Afmontere hjul

Læs alle instruktioner grundigt, inden du begynder. Find det værktøj frem, som skal anvendes, inden bilen løftes.

Aktiver advarselsblinklys og sæt advarselstrekanten ud, hvis et hjul skal skiftes på et trafikeret sted.

Kontroller, at parkeringsbremsen er aktiveret og sæt i gearposition P.
Blokér foran og bag de hjul, der skal blive stående på underlaget. Brug f.eks. kraftige træklodser eller større sten.

Skru bugserøjet sammen med hjulnøglen indtil stop efter.

P5-1507-tool for wheel screws
Fjern plasthætterne fra hjulboltene med et egnet værktøj.
Mens bilen står på underlaget, skal hjulboltene løsnes ½-1 omgang med hjulnøglen/bugserøjet ved at trykke nedad (venstre om). Begynd altid med de låsbare hjulbolte*.
Følg instruktionerne for, hvordan bilen kan løftes med donkraft på sikker vis.
Løft bilen så meget, at hjulet der skal løsnes, kan bevæge sig frit. Fjern hjulboltene, og løft hjulet af.

Montere hjul

Rengør fladerne mellem hjul og nav.

Sæt hjulet på. Sørg for, at denne rette dimension ender på den rette position for biler med forskellige dæk- eller hjuldimensioner foran og bagpå. Skru hjulboltene godt til.

Brug ikke smøremiddel på hjulboltenes gevind.

Sænk bilen, så hjulet ikke kan dreje.

Spænd hjulboltene over kors. Det er vigtigt, at hjulboltene spændes forsvarligt. Tilspænd med 140 Nm (103 foot-pound). Kontrollér tilspændingsmomentet med en momentnøgle.

P5-1507- tightening wheel screws
Sæt plasthætterne over hjulboltene igen.
Kontrollér dæktrykket og gem det nye dæktryk i systemet for dæktrykovervågning*.

 Advarsel

Hjulboltene skal muligvis efterspændes nogle dage efter et hjulskift. Temperaturforskelle og vibrationer kan bevirke, at de ikke er spændt lige meget.

 Note

  • Efter pumpning af et dæk skal ventilhætten altid sættes på plads igen for at forhindre skader på ventilen forårsaget af grus, snavs og lign.
  • Brug kun ventilhætter af plast. Ventilhætter af metal kan ruste og blive svære at skrue løs.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.