Køretilstande

Valget af køretilstand påvirker bilens køreegenskaber for at forbedre køreoplevelsen og lette ved kørsel i særlige situationer.

Med køretilstandene kan du hurtigt få adgang til bilens mange funktioner og indstillinger ved forskellige kørselsbehov. Hver enkelt køretilstand er tilpasset for at give så gode køreegenskaber som muligt:

  • Styring
  • Motor/gearkasse/firehjulstræk
  • Bremser
  • Støddæmpning
  • Førerdisplay
  • Klimaindstillinger

Vælg den køretilstand, der er tilpasset de aktuelle kørselsforhold. Vær opmærksom på, at alle køretilstande ikke er tilgængelige i alle situationer.

Køretilstande der kan vælges

 Advarsel

Husk, at der ikke kommer nogen motorlyd fra bilen, når den kun drives af elmotoren. Derfor kan det være svært for børn, fodgængere, cyklister og dyr at være opmærksomme på bilen. Dette gælder især ved lave hastigheder f.eks. på parkeringspladser.

 Advarsel

Lad ikke bilen stå i et uventileret rum med aktiveret køretilstand og slukket brændstofmotor. Motoren startes automatisk ved lavt energiniveau i hybridbatteriet, og udstødningsgasserne kan skade mennesker og dyr alvorligt.

Hybrid

  • Dette er bilens normale tilstand, hvor elmotoren og forbrændingsmotoren arbejder sammen.

Når bilen starter, er den i Hybrid-tilstand. Styresystemet bruger både el- og forbrændingsmotor – enkeltvist eller parallelt – og tilpasser anvendelsen med hensyn til ydeevne, brændstofforbrug og komfort. Evnen til at køre med elmotor alene afhænger af hybridbatteriets energiniveau og f.eks. af behovet for opvarmning eller afkøling i kabinen.

Med høj effekt til rådighed er det muligt at køre kun på el. Når speederen trykkes ned, aktiveres kun elmotoren, indtil en bestemt tilstand er nået. Forbrændingsmotoren starter, når denne tilstand overskrides, og energiniveauet i batteriet ikke er tilstrækkeligt til at give den motoreffekt, som føreren kræver med speederen.

Ved lavt energiniveau (hybridbatteriet næsten tomt) skal batteriets energiniveau opretholdes, hvilket fører til, at forbrændingsmotoren starter oftere. Oplad hybridbatteriet fra en 230 V-kontakt med ladekablet, eller aktivér Charge på funktionsbilledet for at genskabe evnen til at køre på elektricitet alene.

Køretilstanden er tilpasset for et lavt energiforbrug med en blanding mellem el- og forbrændingsmotor, uden at gå på kompromis med klimakomfort eller køreoplevelse. Når en højere acceleration ønskes, anvendes maksimal tillægseffekt fra den elektriske drivlinje.

Bilen mærker også, om køreforholdene kræver firhjulsdrift og kobler dette automatisk ind ved behov. Firhjulsdrift og elektrisk tillægseffekt er altid tilgængelig uanset ladestatus på batteriet.

Information på førerdisplayet

Ved kørsel i hybridtilstand viser førerdisplayet en hybridmåler. Viseren i hybridmåleren angiver, hvor megen energi føreren forlanger med speederen. Markeringen mellem lynet og dråben viser, hvor megen energi der er til rådighed.

P5P6-1917-Hybrid meter, changed values, engine running
Førerdisplayet ved fremdrift med både el- og forbrændingsmotor.
P5-XC90H-15w19-Indicator that the hybrid battery is being charged

Førerdisplayet viser også, når energi føres tilbage til batteriet (regenereres) ved en let opbremsning.

Pure

  • Kør bilen med elmotor, med så lavt energiforbrug som muligt og med minimale kulstofemissioner.

Køretilstanden prioriterer kørsel på hybridbatteriet. Dette medfører f.eks., at effekten af visse klimaindstillinger er reduceret for at give den længst mulige kørestrækning med eldrift alene.

Pure-tilstanden er tilgængelig, så længe hybridbatteriet har en tilstrækkelig høj ladningsgrad og tilgængelig effekt, hvilket kan påvirkes af temperaturen. Hvis forbrændingsmotoren starter, skifter kørestilstanden automatisk til Hybrid-tilstand, indtil føreren har mulighed for at vælge Pure-tilstanden igen.

Forbrændingsmotoren starter:
  • hvis batteriets ladningsgrad er for lav
  • hvis føreren træder speederen helt i bund.
Pure-tilstanden ikke er tilgængelig:
  • hvis batteriets ladningsgrad er for lav
  • hvis hastigheden overstiger 140 km/t(87 mph) (gælder ikke ved kørsel ned ad bakke osv.)
  • ved system-/komponentbegrænsninger f.eks. lav udetemperatur.

 Note

Forbrændingsmotoren kan starte midlertidigt i visse køresituationer, når kørestilling Pure anvendes. Dette for at give hjulene det ønskede drejningsmoment i køresituationer, som kræver en højere belastning, fx ved kørsel med anhænger eller op ad bakke.

Køretilstanden er tilpasset for længst mulige kørestrækning med elektrisk fremdrift og er frem for alt udviklet til bytrafik. Med Pure gælder lavest mulige forbrug, selv når hybridbatteriet er tømt. Klimaet i kabinen reguleres til Eco-klima, og i glat føre kan det være tilladt med mere hjulspin, inden firhjulstrækket automatisk aktiveres.

Eco-klima

I køretilstanden Pure aktiveres eco-klima i kabinen automatisk for at mindske energiforbruget.

 Note

Ved aktivering af køremåden Pure ændres nogle parametre i klimaanlæggets indstillinger, og nogle strømforbrugeres funktioner reduceres. Visse indstillinger kan nulstilles manuelt, men fuld funktionalitet genvindes kun ved at forlade køremåde Pure eller tilpasse køremåde Individual med fuld klimafunktionalitet.

I tilfælde af problemer med dugdannelse, tryk da på knappen for maks. defroster, som fungerer normal.

Constant AWD

  • Bilens vejgreb og køreegenskaber forbedres med øget firehjulstræk.

Køretilstanden låser bilen i firhjulsdrift. En tilpasset fordeling mellem for- og bagakselmoment giver god fremkommelighed, stabilitet og vejgreb, f.eks. ved glat føre, ved kørsel med en tungere anhænger eller ved bugsering. Køretilstand Constant AWD er altid tilgængelig uanset ladestatus på hybridbatteriet.

Både forbrændingsmotoren og elmotoren er tilkoblet for at kunne trække alle fire hjul, hvilket medfører et større brændstofforbrug.

I bilens øvrige køretilstande tilpasses behovet for firehjulstræk automatisk efter underlaget, ligesom elmotoren tilkobles eller forbrændingsmotoren startes efter behov.

Power

  • Bilen får mere sporty egenskaber og en hurtigere reaktion ved gasgivning.

Køretilstanden tilpasser den kombinerede effekt fra forbrændings- og elmotor, ved at bilen drives med både for- og baghjul. Gearskift foregår hurtigere og mere distinkt, ligesom gearkassen prioriterer gear med større trækkraft. Styreresponsen er hurtigere, og dæmpningen er hårdere.

Både forbrændingsmotoren og elmotoren er tilkoblet for at kunne trække alle fire hjul, hvilket medfører et større brændstofforbrug.

Køretilstanden er tilpasset til højst mulige ydeevne og respons ved gasgivning. Det ændrer forbrændingsmotorens gaspedalrespons, gearskifteskema og ladetryksystem. Også chassissætninger, styring og bremsernes respons er så god som muligt. Køretilstand Power er altid tilgængelig uanset ladestatus på hybridbatteriet.

Power-tilstand findes også i udførelsen Polestar Engineered*.

Individual

  • Tilpas en køretilstand, der passer til individuelle præferencer.

Vælg en køretilstand at udgå fra, og juster derefter indstillingerne efter de ønskede køreegenskaber. Disse indstillinger gemmes i en separat førerprofil.

Individuel køretilstand er kun tilgængelig, hvis den først er aktiveret på midterdisplayet.

P5-1717-XC60H-Individual drive mode settings view
Indstillingsvisning1 for Individuel køretilstand.
Tryk på Indstillinger i topvisningen.
Tryk på My CarIndividuel køremodus, og marker Individuel køremodus.

Ved Forudindstillinger vælg en køretilstand at udgå fra: Pure, Hybrid, Power eller Polestar Engineered*.

Mulige justeringer gælder indstillinger for:

  • Førerdisplay
  • Modstand i rattet
  • Specifikationer for drivline
  • Bremseegenskaber
  • Affjedringsregulering
  • ECO aircondition

Anvendelse af el- eller forbrændingsmotor

Et avanceret styresystem afgør, i hvilket omfang bilen køres på forbrændingsmotor, elmotor eller begge samtidigt.

Den primære funktion er at udnytte de forskellige motorer og den tilgængelige energi i hybridbatteriet så effektivt som muligt, med hensyn til forskellige køretilstandes egenskaber og førerens anmodning om effekt gennem speederen.

Der er også tilfælde, hvor midlertidige begrænsninger i systemet eller lovbestemte funktioner til opretholdelse af et lavt samlet emissionsniveau for bilen kan gøre, at forbrændingsmotoren bruges i videre udstrækning.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Skematisk illustration - detaljerne kan variere, alt efter bilmodellen.