Kollisionsadvarsel

Kollisionsadvarsel* – registrering af cyklist

Opdateret 7/23/2018

"Kollisionsadvarsel med automatisk bremsning og detektering af cyklister og fodgængere" er et hjælpemiddel, der advarer føreren i tilfælde af fare for kollision med en fodgænger eller forankørende cykler eller køretøjer, der holder stille eller kører i samme retning.

Funktionen

Funktionen "ser" kun cyklister bagfra, der har den samme kørselsretning.

Optimalt eksempel på, hvad systemet tolker som cyklist – med tydelig krops- og cykelkontur, lige bagfra og i bilens midterlinje.

Optimalt eksempel på, hvad systemet tolker som cyklist – med tydelig krops- og cykelkontur, lige bagfra og i bilens midterlinje.

For at systemet skal fungere optimalt, skal den systemfunktion, der identificerer en cyklist, have så entydig information om krops- og cykelkontur som muligt. Det forudsætter mulighed for at identificere cykel, hoved, arme, skuldre, ben, over- og underkrop i kombination med et normalt menneskeligt bevægelsesmønster.

Hvis store dele af cyklistens krop og cykel ikke er synlige for funktionens kamera, kan systemet ikke registrere en cyklist.

  • For at funktionen skal kunne registrere en cyklist, skal cyklisten være voksen og sidde på en voksencykel.
  • Cyklen skal være udstyret med en synlig og godkendt

    Refleksen skal opfylde anbefalinger og regler fra det pågældende markeds trafikmyndigheder.

    bagudrettet rød refleks, der er monteret mindst 70 cm over vejbanen.
  • Funktionen kan kun registrere cyklister lige bagfra, som har den samme kørselsretning – ikke skråt bagfra, ikke fra siden.
  • Cyklister, der kører ved venstre eller højre kant af bilens tænkte/forlængede sidemarkeringer, kan blive registreret sent eller slet ikke.
  • Funktionens evne til at registrere cyklister i skumring og ved daggry er begrænset – ligesom for det menneskelige øje.
  • Funktionens evne til at registrere cyklister er slået fra ved kørsel i mørke og i tunneler – selv når gadebelysningen er tændt.
  • For optimal detektering af cykler skal funktionen City Safety™ være aktiveret, se City Safety™.

Advarsel

Kollisionsadvarsel med automatisk bremsning og detektering af cyklister er et hjælpemiddel.

Funktionen kan ikke registrere:

  • alle cyklister i alle situationer, og ser f.eks. ikke delvist skjulte cyklister.
  • cyklister i tøj, der skjuler kroppens konturer, eller som kommer fra siden.
  • cykler, der ikke har en rød refleks bagpå.
  • cykler belæsset med større genstande.

Føreren er altid ansvarlig for, at køretøjet køres korrekt og med sikkerhedsafstand tilpasset til hastigheden.


Hjalp dette?