Parkeringshjælp

Aktiv parkeringshjælp (PAP)* - betjening

Opdateret 7/23/2018

Den aktive parkeringshjælp (PAP – Park Assist Pilot) hjælper føreren med at parkere ved først at kontrollere om en plads er tilstrækkelig stor, og derefter dreje rattet og styre bilen ind på pladsen.

Kombiinstrumentet viser med symboler, grafik og tekst, hvornår forskellige handlinger skal udføres.

Note

Husk, at rattet i nogle stillinger kan skjule kombiinstrumentets anvisninger, når rattet drejes under parkeringsmanøvrer.

1 - Søgning og kontrolmåling

PAP-funktionen søger efter og kontrollerer, om en parkeringsplads er tilstrækkelig stor. Gør sådan:

1. Aktiver PAP med et tryk på denne knap, og kør ikke hurtigere end 30 km/t.

2. Læg mærke til kombiinstrumentet og vær klar til at standse bilen, når grafik og tekst beder om det.
3. Stands bilen, når grafik og tekst beder om det.

Note

PAP søger plads til parkering, viser instruktioner og styrer bilen ind på bilens passagerside. Hvis det ønskes, kan bilen også parkeres på førersiden af vejen:

  • Aktiver afviseren til førersiden - så parkeres bilen i stedet på den side af gaden.

2 - Indbakning

Ved handlingen Bakning vil PAP styre bilen ind på parkeringspladsen. Gør som følger:

  1. Kontroller, at det er frit bagude og sæt i bakgear.
  2. Bak langsomt og forsigtigt uden at røre ved rattet - og ikke hurtigere end ca. 7 km/t.
  3. Læg mærke til kombiinstrumentet og vær klar til at standse bilen, når grafik og tekst beder om det.

Note

  • Hold hænderne væk fra rattet, når PAP-funktionen er aktiveret.
  • Sørg for, at rattet ikke hindres på nogen måde og kan dreje frit.
  • For at få det bedste resultat - vent, indtil knappen er drejet helt, før du begynder at køre bagud/fremad.

3 - Stille på plads

Efter at bilen er bakket ind på parkeringspladsen, skal den rettes op og stilles på plads.

  1. Vælg 1. gear eller D-position. Vent, indtil rattet er drejet og kør langsomt frem.
  2. Stands bilen, når grafik og tekstmeddelelse beder om det.
  3. Sæt i bakgear og kør langsomt bagud, indtil grafik og tekstmeddelelse beder om at standse.

Funktionen slås automatisk fra efter parkering i kombination med, at grafik og tekstmeddelelse viser, at parkeringen er afsluttet. Det kan dog være nødvendigt for føreren efterfølgende at foretage en yderligere korrektion - kun føreren kan vurdere, hvornår bilen er korrekt parkeret.

Vigtigt

Advarselsafstanden er kortere, når sensorerne bruges af aktiv parkeringshjælp i forhold til, når parkeringshjælp bruger sensorerne.


Hjalp dette?