Vognbaneassistent

Vognbaneassistance (LKA) - funktion

Opdateret 7/23/2018

Vognbaneassistance er en af funktionerne i Driver Alert System - kaldes også LKA (Lane Keeping Aid).

Funktionen er beregnet til brug på motorveje og andre større veje for at mindske risikoen for, at køretøjet i visse situationer utilsigtet forlader sin kørebane.

Der kan foretages visse indstillinger for funktionen Vognbaneassistance.

Aktivering og deaktivering

Vognbaneassistance er aktiveret i hastighedsintervallet 65-200 km/t på veje med godt synlige sidemarkeringer. På smalle veje, hvor kørebanerne har en bredde på mindre end 2,6 meter mellem sidemarkeringerne, slås funktionen midlertidigt fra.

Funktionen slås til og fra ved at trykke på knappen på midterkonsollen. En lysende lampe i knappen viser, at funktionen er slået til.

Nogle kombinationer af valgt udstyr giver ikke plads til en Til/Fra-knap på midterkonsollen – så betjenes funktionen i stedet i bilens menusystem MY CAR. For en beskrivelse af menusystemet, se MY CAR.

I MY CAR kan desuden bl.a. følgende vælges:

  • Advarsel med vibrationer i rattet: - On eller Off.
  • Aktiv styring: - On eller Off.
  • Både Advarsel med vibrationer i rattet og Aktiv styring: - On eller Off.

Aktiv styring

Vognbaneassistenten bestræber sig på at holde bilen inden for kørebanens sidemarkeringer.

LKA griber ind og styrer udenom.

LKA griber ind og styrer udenom.

Hvis køretøjet nærmer sig kørebanens venstre eller højre sidemarkering uden at afviseren er aktiveret, styres bilen tilbage.

Advarsel med vibrationer i rat

LKA styrer og advarer med pulserende vibrationer i rattetIllustrationen viser tre pulserende vibrationer, når sidemarkeringen krydses..

LKA styrer og advarer med pulserende vibrationer i rattet

Illustrationen viser tre pulserende vibrationer, når sidemarkeringen krydses.

.

Hvis bilen krydser en sidemarkering, advarer Vognbaneassistance om dette med pulserende vibrationer i rattet. Dette sker, uanset om bilen aktivt styres tilbage af et påført styringsmoment eller ej.

Dynamisk kurvekørsel

LKA griber ikke ind i en skarp inderkurve.

LKA griber ikke ind i en skarp inderkurve.

I nogle tilfælde tillader Vognbaneassistance, at sidemarkeringer krydses uden at gribe ind med aktiv styring eller at advare med pulserende vibrationer i rattet. At benytte den tilstødende kørebane ved frit sigt for dynamisk sving, er et eksempel på et sådant tilfælde.


Hjalp dette?