Media Bluetooth®

Bilens medieafspiller er udstyret med Bluetooth® og kan trådløst afspille lydfiler fra eksterne enheder med Bluetooth®, f.eks. mobiltelefoner og håndholdte computere.

Enheden skal først registreres og tilsluttes til bilen.

For grundlæggende afspilning og navigering, læs om hvordan systemet betjenes og menubetjening . Nedenfor er der en mere detaljeret beskrivelse.

Det er muligt at forbinde visse funktioner til FAV-knappen. En forbundet funktion aktiveres derefter enkelt med et tryk på FAV-knappen, se Favoritter.

Afspilning og navigering

Navigering og betjening af lyden kan foretages via midterkonsollens knapper eller knapperne på rattet. I nogle eksterne enheder kan man også skifte spor fra enheden.

Når en mobiltelefon er tilsluttet til bilen, er det også muligt samtidigt at fjernbetjene en række af mobiltelefonens funktioner, se Bluetooth® handsfree telefon. Skift mellem hovedkilderne TEL og MEDIA for at betjene de respektives funktioner.

 Note

Bluetooth®-medieafspiller skal understøtte Audio/Video Remote Control Profile (AVRCP) og Advanced Audio Distribution Profile (A2DP). Afspilleren skal bruge AVRCP version 1.3 og A2DP 1.2. Ellers kan nogle funktioner udeblive.

Ikke alle mobiltelefoner og eksterne medieafspillere på markedet er fuldt kompatible med Bluetooth®-funktionen i bilens medieafspiller. Volvo anbefaler, at du henvender dig til en autoriseret Volvo-forhandler for at få information om kompatible telefoner og eksterne medieafspillere.

 Note

Bilens medieafspiller kan kun afspille lydfiler via Bluetooth®-funktionen.