Motorrum

Bremse- og koblingsvæske - niveau

Opdateret 7/23/2018

Bremse- og koblingsvæskens niveau bør være mellem beholderens MIN- og MAX-mærker.

Niveaukontrol

Bremse- og koblingsvæsken har fælles beholder. Niveauet skal ligge mellem MIN- og MAX-mærkerne, der er synlige inden i beholderen. Kontrollér niveauet med regelmæssige mellemrum.

Skift bremsevæske med 2 års intervaller eller ved hvert andet normale serviceeftersyn.

På biler, som køres på en måde, så bremserne bruges ofte og hårdt, f.eks. ved kørsel i bjerge eller i tropisk klima med høj luftfugtighed, skal væsken udskiftes hvert år.

For kapacitetsoplysninger og anbefalet kvalitet for bremsevæske, se Bremsevæske - kvalitet og kapacitet.

Advarsel

Hvis bremsevæsken er under MIN-niveauet i bremsevæskebeholderen, bør bilen ikke køre videre, før der er påfyldt bremsevæske. Volvo anbefaler, at årsagen til tabet af bremsevæske kontrolleres af et autoriseret Volvo-værksted.

Påfyldning

Væskebeholderen befinder sig i førerens side.

Væskebeholderen befinder sig i førerens side.

Væskebeholderen er beskyttet under dækslet, der dækker motorrummets koldzone. Inden beholderens dæksel kan nås, skal det runde dæksel først fjernes.

Åbn dækslet, der befinder sig på afdækningen, ved at dreje det.

Skru dækslet af beholderen, og påfyld væske. Niveauet skal være mellem MIN- og MAX-mærkerne inden i beholderen.

Vigtigt

Glem ikke at sætte dækslet på.


Hjalp dette?