Generelt om børnesikkerhed

Børn, uanset alder og størrelse, skal altid være forsvarligt fastspændt i bilen. Lad aldrig et barn sidde på skødet af en passager.

Volvo anbefaler, at børn kører i bagudvendt barnestol så længe som muligt, mindst til 3-4 års alderen, og derefter i fremadvendt barnepude/barnestol op til 10 års alderen.

Hvordan barnet placeres i bilen, og hvilket udstyr, der skal bruges, skal afgøres under hensyntagen til barnets vægt og størrelse, se Barnestol.

 Note

Lovbestemmelser om, hvordan børn skal placeres i biler, varierer fra land til land. Undersøg, hvilke regler der gælder.

Volvo har børnesikkerhedsudstyr (barnestole, barnepuder og fastspændingsanordninger), som er udviklet til netop din bil. Hvis du bruger Volvos børnesikkerhedsudstyr, får du de bedste forudsætninger for, at dine børn kører sikkert i bilen, men også at børnesikkerhedsudstyret passer og er nemt at bruge.

 Note

For spørgsmål vedrørende montering af børnesikkerhedsprodukter kan du kontakte producenten for nærmere anvisninger.

Børnesikkerhedslås

Betjeningskontakterne for bagdørenes el-ruder og åbningshåndtag kan spærres, så der ikke kan åbnes indefra.