Midlertidigt dæklapningssæt – pumpning af dæk

Bilens originale dæk kan pumpes op ved hjælp af kompressoren i det midlertidige dæklapningssæt.
Der skal være slukket for kompressoren. Kontrollér, at afbryderen står på 0, og find ledningen og luftslangen frem.
Tag ventildækslet1 af – for instruktioner om at tage ventildækslet af, se Midlertidig dæklapning - betjening.
Skru hjulets ventilhætte af, og skru luftslangens ventiltilslutning nederst på dækventilens gevind.

 Advarsel

Indånding af bilens udstødningsgasser kan medføre livsfare. Lad aldrig motoren køre i rum, som er lukkede eller ikke er tilstrækkeligt ventilerede.

 Advarsel

Efterlad ikke børn i bilen uden opsyn, når motoren kører.
Slut ledningen til en af bilens 12 V stikkontakter, og start bilen.
Start kompressoren ved at stille afbryderen på I.

 Vigtigt

Risiko for overophedning. Kompressoren må ikke køre længere end 10 minutter.

Pump dækket op til det tryk, der er angivet i dæktryktabellen, se Dæk - godkendte dæktryk. Hvis trykket er for højt, skal der lukkes luft ud ved hjælp af trykreduktionsventilen.

Sæt ventilhætten på igen.

Sæt ventildækslet1 på igen ved at trykke dækslets ene kant (uden hullet) på plads (nærmest dækket), se Midlertidig dæklapning - efterkontrol. Fold derefter dækslet til fælgen - tryk samtidig let ned på den skrå øverste kant for at hjælpe den ind under fælgens kant. Kontroller, at dækslet flugter med fælgens overflade - hvis ikke, skal den del, der buler ud, trykkes forsigtigt ind.

Sluk for kompressoren. Frakobl luftslangen og ledningen.
  1. 1 Kun 17"-hjulet Thia