Bluetooth handsfree-telefon

Bluetooth® handsfree telefon

Opdateret 7/23/2018

En mobiltelefon, som er udstyret med Bluetooth®, kan tilsluttes trådløst til bilen.

P3-1320-S60/V60/V60H-Bluetooth handsfree

Telefonfunktionernes betjeningsknapper.

Enheden skal først registreres og tilsluttes til bilen.

Lyd- og mediesystemet fungerer som handsfree, med mulighed for at fjernbetjene en række af mobiltelefonens funktioner. Mobiltelefonen kan betjenes fra dens knapper, når den er forbundet.

Når en mobiltelefon er tilsluttet til bilen, er det også muligt samtidigt at streame lydfiler fra telefonen eller en anden Bluetooth®-tilsluttet medieenhed, se Media Bluetooth®. Skift mellem hovedkilderne TEL og MEDIA for at betjene de respektive kilders funktioner.

Note

Kun et udvalg af mobiltelefoner er helt kompatible med handsfree-funktionen. Volvo anbefaler, at du henvender dig til en autoriseret Volvo-forhandler for at få information om kompatible telefoner.

Aktivere

Video thumbnail

Et kort tryk på TEL aktiverer den sidst tilsluttede telefon. Hvis en telefon allerede er tilsluttet, og der trykkes på TEL, vises en genvejsmenu med almindeligt anvendte menupunkter til telefonen. Symbolet viser, at en telefon er tilsluttet.

Opringning

Kontroller, at symbolet vises øverst på skærmen, og at handsfree-funktionen er i telefonindstilling.

Indtast det ønskede nummer eller drej ved normal visning TUNE mod højre for at komme til telefonbogen og mod venstre for opkaldslisten for alle opkald.

Tryk på OK/MENU for at ringe til den valgte kontakt eller nummer fra opkaldslisten.

Opkaldet afbrydes med EXIT.

Læse sms

Støttes ikke af alle mobiltelefoner.

Bilen afspejler den tilsluttede mobiltelefons sms'er.

Hvis en tilsluttet telefonen modtager en sms, vises symbolet øverst på skærmen.

Tryk på TEL, og tryk derefter på OK/MENU for at komme til Telefonmenu.

Drej TUNE til Beskeder, og tryk på OK/MENU.

Drej TUNE til den besked, der skal læses, og tryk på OK/MENU.

Meddelelsen vises på skærmen.

Med et tryk på OK/MENU nås meddelelse-menuen med indstillinger til f.eks. at lade systemstemmen læse meddelelsenGælder visse markeder. op, ringe til afsenderen af meddelelsen eller slette meddelelsen.

Er hovedkilden TEL allerede aktiveret, vises en pop op-menu med nye beskeder på skærmen. Med et tryk på OK/MENU vises den valgte meddelelse, samtidig med at systemstemmen læser den opGælder visse markeder.. Oplæsningen afbrydes med EXIT.

Pop op-menuen og meddelelseslyden kan slås fra under TelefonmenuMeddelelse om besked.

Note

For at vise den tilsluttede mobiltelefons beskeder i bilen skal spejling accepteres i mobiltelefonen, når den tilsluttes. Afhængigt af mobiltelefonen kan dette ske ved at:

  • en pop op-boks eller meddelelse vises og accepteres i telefonen.
  • acceptere deling af information i telefonens indstillinger for Bluetooth®-forbindelsen til bilen.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at mobiltelefonen afbrydes og tilsluttes til bilen igen for at spejling kan udføres.


Hjalp dette?