Skift af hjul - aftagning af hjul

Bilens hjul kan udskiftes med f.eks. vinterhjul/vinterdæk.

Reservehjul*

Tilbehørsreservehjulet kan leveres i to forskellige udførelser, i en pose eller til placering under lastgulvet.

Følgende instruktioner gælder kun, hvis der er købt et reservehjul som tilbehør til bilen. Hvis bilen ikke er udstyret med reservehjul – se information om midlertidig dæklapning (TMK).

Reservehjulet (Temporary spare) er kun beregnet til midlertidig brug og skal straks erstattes af et normalt hjul. Under kørsel med reservehjulet kan bilens køreegenskaber ændres. Reservehjulet er mindre end det almindelige hjul. Dermed påvirkes bilens frihøjde. Pas på høje fortovskanter, og vask ikke bilen i vaskehal. Hvis reservehjulet sidder på forakslen, kan du ikke samtidig bruge snekæder. På firehjulstrukne biler kan trækket på bagakslen frakobles. Reservehjulet må ikke repareres.

Det rette tryk i reservehjulet fremgår af dæktryktabellen.

 Vigtigt

  • Kør aldrig hurtigere end 80 km/t med et reservehjul på bilen.
  • Bilen må aldrig køres med mere end et reservehjul af typen "Temporary Spare" monteret på samme tid.

Reservehjulet befinder sig i reservehjulsrummet med ydersiden nedad. Reservehjulet og skumblokken fastholdes af samme gennemgående skrue. Skumblokken indeholder alt værktøjet.

Reservehjul leveret i en pose skal være placeret på bagagerumsgulvet og fastspændt med remme.

P3-1120 S60 USA spare tire supplement illustration 2
Bil med fire lastforankringsøjer.

Drej håndtaget på reservehjulsposen ud mod dig. Fastgør de fastsyede spænderemmes kroge i de forreste lastforankringsøjer. Fastgør den lange rem i et af de forreste lastforankringsøjer, før remmen diagonalt over reservehjulet og gennem det øvre håndtag. Spænd den korte spænderem fast på den lange. Fastgør i det bageste lastforankringsøje og træk til.

Udtagning af reservehjul under lastgulvet

Fold lastrumsgulvet op.
Skru befæstelsesskruen op.
Løft skumblokken ud sammen med værktøjet.
Løft reservehjulet ud.

Udtagning af reservehjul i pose

Løsn spændebåndene, løft reservehjulet ud af bagagerummet og tag det ud af reservehjulsposen.
Fold lastrumsgulvet op.
Løft værktøjet og donkraften ud af skumblokken.

Afmontering

Hvis der skal skiftes hjul på et trafikeret sted, skal advarselstrekanten opstilles. Bilen og donkraften* skal stå på et stabilt, vandret underlag.

Træk parkeringsbremsen, og sæt i bakgear eller stilling P, hvis bilen har automatgear.

 Advarsel

Kontroller, at donkraften ikke er beskadiget, at gevindene er ordentligt smurt, og at den ikke er beskidt.

 Note

Volvo anbefaler kun at bruge den donkraft,* der hører til den respektive bilmodel, hvilket fremgår mærkaten på donkraften.

På mærkaten angives også donkraftens maksimale løfteevne ved en specificeret laveste løftehøjde.

Hent donkraften*, hjulnøglen*, demonteringsværktøj til hjulkapsel* og til hjulboltenes plasthætter, som ligger i skumblokken, frem. Hvis der vælges en anden donkraft, se Løftning af bilen.

P3-1446-tool for removing plastic hat on wheel screws
Værktøj til at fjerne hjulboltenes plastkapsler.
Anbring klodser foran og bag de hjul, der skal blive på jorden. Brug f.eks. kraftige træklodser eller halvstore sten.

Biler med stålfælge har aftagelige hjulkapsler. Brug demonteringsværktøjet til at hægte og fjerne eventuelle heldækkende hjulkapsler. Alternativt kan hjulkapslerne demonteres med hånden.

P3X-10w46- Losstagning av hjulsida med nytt verktyg

Skru bugserøjet sammen med hjulnøglen* indtil stop, som vist på illustrationen nedenfor.

P3-1320-Ny hjulskruvsnyckel

 Vigtigt

Bugserøjet skal skrues ind med alle drejninger af gevindet i hjulnøglen.
Fjern plasthætterne fra hjulboltene med et egnet værktøj.
Løsn hjulboltene ½-1 omgang venstre om med hjulnøglen.

 Advarsel

Anbring aldrig noget mellem jorden og donkraften, eller mellem donkraften og bilens donkraftfæste.

På hver side af bilen er der to punkter til placering af donkraften. Ved hvert fastgøringspunkt er der et indhak i plastdækningen. Drej donkraftens fod ned, så den presses plant mod jorden.

P3-1035-V60-LIFTING POINTS hoist

 Vigtigt

Jorden skal være stabil, jævn og må ikke hælde.
Løft bilen så højt, at hjulet er frit af jorden. Fjern hjulboltene, og løft hjulet af.

 Advarsel

Kravl aldrig ind under bilen, når den er hævet op på en donkraft.

Lad aldrig passagerer opholde sig i bilen, når den løftes med donkraft. Hvis hjulskiftet skal udføres i trafikken, skal passagererne stå på et sikkert sted.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.