Brændstof

Katalysatorer

Opdateret 7/23/2018

Katalysatorerne har til formål at rense udstødningsgassen. De er placeret tæt på motoren, så de hurtigt kommer op på deres driftstemperatur.

Katalysatorerne består af en monolit (keramiksten eller metal) med kanaler. Kanalvæggene er belagt med platin/rodium/palladium. Disse metaller varetager katalysatorfunktionen, dvs. de fremskynder den kemiske proces uden selv at forbruges.

Lambda-sondeTM iltføler

Lambda-sonden indgår i et reguleringssystem, som har til opgave at reducere udslippet og forbedre udnyttelsen af brændstoffet. For nærmere oplysninger, se Brændstofforbrug og CO2-udslip.

En iltføler overvåger iltindholdet i de udstødningsgasser, der kommer ud af motoren. Måleværdien fra analysen af udstødningsgassen sendes til et elektronisk system, som kontinuerligt styrer indsprøjtningsventilerne. Forholdet mellem det brændstof og den luft, der tilføres motoren, reguleres konstant. Reguleringen skaber optimale forhold for en effektiv forbrænding, og dermed reduktion, af de skadelige stoffer (kulbrinter, kulilte og kvælstofoxider) ved hjælp af en trevejskatalysator.


Hjalp dette?