Start af motor – Flexifuel

Flexifuel-motorer kan køre på både 95 oktan blyfri benzin og bioætanol E85. Motoren startes på samme måde som i en benzindrevnen bil.

Motorvarmer*

P3-1120 Elintag stötfångare
Eltilslutning for motorvarmer.

Biler beregnet til bioætanol E85 har en elektrisk motorvarmer. At starte og køre med en forvarmet motor medfører betydeligt lavere udslip og mindsket brændstofforbrug. Tilstræb derfor at bruge motorvarmer i hele vinterhalvåret.

  • Ved udetemperaturer mellem +5 °C og -10 °C skal den elektriske motorvarmer være sat til i mindst 1 time.
  • Ved udetemperaturer mellem -10 °C og -20 °C skal den elektriske motorvarmer være sat til i mindst to timer.
  • Ved udetemperaturer lavere end -20 °C skal den elektriske motorvarmer være sat til i mindst tre timer.

 Advarsel

Motorvarmeren drives med højspænding. Fejlsøgning på eller reparation af en elektrisk motorvarmer og dets elektriske tilslutninger må kun udføres af et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

 Note

Husk på følgende, hvis du vil have reservebrændstof med:

  • Ved motorstop på grund af tom brændstoftank kan bioætanol E85 fra en reservedunk i ekstrem kulde bevirke, at motoren bliver svær at starte. Det kan undgås ved at have reservedunken fyldt med 95 oktan benzin.

Læs mere om Flexifuel-brændstoffet bioætanol E 85, se Brændstof – bioætanol E85.

Ved startvanskeligheder

Hvis motoren ikke starter ved første forsøg:

  • Gør yderligere nogle startforsøg med START/STOP ENGINE-knappen.
  • Kontroller, at motorvarmeren har været sat til, og slå den i så fald til i den tid, der er angivet ovenfor.

 Vigtigt

Hvis motoren ikke starter, selv efter gentagne startforsøg, anbefales det at kontakte et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

Brændstoftilpasning

Flexfuel-motorer kan køre på både 95 oktan blyfri benzin og bioætanol E85. Begge brændstoffer fyldes i den fælles brændstoftank, og alle variationer af blandingsforhold mellem disse to brændstoffer er således mulige.

Hvis brændstoftanken tankes med benzin, efter bilen har kørt på bioætanol E85 (eller omvendt) kan motoren gå lidt ujævnt i et stykke tid. Derfor er det vigtigt at lade motoren vænne sig til (tilpasse sig) den nye brændstofblanding.

Tilpasningen sker automatisk, når bilen køres i en kort periode med jævn hastighed.

 Vigtigt

Efter ændring af brændstofblandingen i tanken skal der foretages en tilpasning ved at køre med konstant hastighed i ca. 15 minutter.

Hvis startbatteriet har været afladet eller frakoblet, kræves en noget længere køreperiode til tilpasning, da elektronikkens hukommelse er tømt.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.