Indstilling af advarselsafstand for City Safety

City Safety er altid aktiveret, men det er muligt at vælge advarselsafstanden for funktionen.

 Note

Funktionen City Safety kan ikke slås fra. Den aktiveres automatisk ved motorstart/eldrift og er derefter slået til, indtil motoren/eldriften slås fra.

Advarselsafstanden bestemmer følsomheden for systemet og regulerer på hvilken afstand den visuelle, akustiske og følbare advarsel vil blive udløst.

Tryk på Indstillinger i topvisningen på midterdisplayet.
Tryk på My CarIntelliSafe.
Under City Safety, vælg Senere, Normal eller Tidligere for at indstille den ønskede advarselsafstand.

Hvis indstillingen Tidligere giver for mange advarsler, hvilket i visse situationer kan være irriterende, brug da i stedet advarselsafstanden Normal eller Senere.

Hvis advarslerne forekommer at være for hyppige eller forstyrrende, kan advarselsafstanden reduceres. Dette medfører, at systemet advarer på et senere stadium, hvilket reducerer det samlede antal advarsler.

Advarselsafstand Senere bør kun anvendes i særlige tilfælde, f.eks. ved dynamisk kørsel.

 Note

City Safety advarer føreren, når der er fare for sammenstød, men funktionen kan ikke forkorte førerens reaktionstid.

Med en advarselsafstand indstillet til Tidligere kommer advarslerne med længere forspring. Det kan medføre, at advarslerne kommer oftere end ved en advarselsafstand på Normal.

 Note

Selv om advarselsafstanden er indstillet til Tidligere, kan advarsler i nogle situationer opfattes som sene. F.eks. ved store hastighedsforskelle, eller hvis et forankørende køretøj bremser kraftigt.

 Note

Advarsel med retningsviserne for Rear Collision Warning deaktiveres, hvis advarselsafstanden for kollisionsadvarsel i funktionen City Safety er indstillet til det laveste niveau "Senere".

Funktionerne med selestrammere og bremsning er dog stadig aktiverede.

 Advarsel

Intet automatisk system kan garantere 100 % korrekt funktion i alle situationer. Prøv derfor aldrig City Safety mod mennesker, dyr eller køretøjer, da det kan forårsage alvorlige skader og livsfare.

Relaterede dokumenter