Lås og fjernbetjeninger

Bilen kan låses/låses op på flere forskellige måder. Der er også forskellige typer af fjernbetjeninger til bilen.

Fjernbetjeningerne kan tilknyttes forskellige førerprofiler for at gemme personlige indstillinger i bilen.

Låse/låse op og åbne/lukke

Bilen kan låses/låses op indefra bilen med fjernbetjeningens knapper eller nøglefrit med Passive Entry*. Så er det tilstrækkeligt at medbringe fjernbetjeningen, f.eks. i lommen.

Hvis bagklappen er elbetjent*, kan den som ekstraudstyr åbnes/lukkes med en fodbevægelse* mod den bageste kofangers venstre side, se afsnittet "Åbne/lukke bagklap med fodbevægelse".

Hvis fjernbetjeningen af en eller anden grund ikke virker ved låsning/oplåsning, kan det f.eks. skyldes, at batterierne skal udskiftes. Bilen kan derefter låses/låses op med det aftagelige nøgleblad.

Fjernbetjening

Fjernbetjeningen bruges ikke fysisk ved start, fordi bilen i standardversionen er udstyret med support for nøglefri start (Passive Start). Det er tilstrækkeligt, at fjernbetjeningen befinder sig i den forreste del af kabinen. Hvis nøglefri låsning/oplåsning (Passive Entry)* er valgt, kan fjernbetjeningen være hvor som helst i bilen, for at den kan startes.

For biler, der er udstyret med nøglefri låsning/oplåsning* medfølger også en lidt mindre, lettere og knapfri fjernbetjening (Key Tag).

Med en Red Key (begrænset fjernbetjening) er det muligt at sætte begrænsninger for nogle af bilens egenskaber, f.eks. bilens maksimale hastighed og højttalersystemets maksimale lydstyrke.

Flere fjernbetjeninger kan bestilles hos en Volvo-forhandler.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.