Brug af parkeringsbremse

Brug parkeringsbremsen for at forhindre, at bilen begynde at rulle fra stillestående.

Aktivere parkeringsbremsen

P5-1507-parking brake activate
Træk knappen opad.
Symbolet på førerdisplayet tændes, når parkeringsbremsen er trukket.
Kontroller, at bilen står stille.

Symbol på førerdisplayet

SymbolBetydning
P5-1507 Symbol Park brake

Symbolet er tændt, når parkeringsbremsen er trukket.

Hvis symbolet blinker, betyder det, at der er opstået en fejl. Læs meddelelsen på førerdisplayet.

Automatisk aktivering

Parkeringsbremsen aktiveres automatisk:

  • hvis funktionen Auto Hold (automatisk bremsning når bilen holder stille) er aktiveret, og bilen har stået stille i ca. fem minutter.
  • når gearposition P vælges på en stejl skråning1.
  • når bilen er slukket.

Nødbremse

I en nødsituation kan parkeringsbremsen aktiveres, når bilen er i bevægelse, ved at trække i knappen og holde den oppe. Bremseforløbet afbrydes, når knappen slippes.

 Note

Under nødbremsning ved højere hastigheder lyder et signal under bremsningen.

Udløse parkeringsbremsen

P5-1507-parking brake release

Udløse manuelt

Træd bremsepedalen godt ned.
Tryk knappen ned.
Parkeringsbremsen udløses, og symbolet på førerdisplayet slukkes.

Udløse automatisk

Spænd sikkerhedsselen.
Start bilen.

Med automatgear:

Vælg gearposition D eller R, og giv gas.

Med manuel gearkasse:

Vælg et passende gear, slip koblingen og giv gas.

Parkeringsbremsen udløses, og symbolet på førerdisplayet slukkes.

Parkere på skråninger

 Advarsel

Brug altid parkeringsbremsen ved parkering på et skrånende underlag. Et valgt gear eller P i automatgearkassen er ikke tilstrækkeligt til at holde bilen stille i alle situationer.

Hvis bilen parkeres op ad bakke:

  • Drej hjulene i retning fra kantstenen.

Hvis bilen parkeres ned ad bakke:

  • Drej hjulene i retning mod kantstenen.

Tung last op ad bakke

Tung last, f.eks. en anhænger, kan bevirke, at bilen ruller baglæns, når parkeringsbremsen udløses automatisk på en kraftig stigning. Dette undgås ved at trække knappen opad, samtidig med at bilen begynder at køre. Slip knappen, når motoren begynder at trække.

Indstillinger for parkeringsbremse

Valg af parkeringsbremsens automatiske aktivering foretages på midterdisplayet.

Automatisk aktivering, når bilen slukkes:
Tryk på Indstillinger i topvisningen.
Tryk på My CarElektrisk parkeringsbremse, og fravælg/marker funktionen Aut. aktivering af parkeringsbremse.
  1. 1 Gælder med automatgear.