Indstilling af tidsafstand for den adaptive fartpilot*

Den adaptive fartpilot (Adaptive Cruise Control – ACC) kan indstilles med forskellige tidsafstande.
P5-1519-xc90H-Symbol DA

Forskellige tidsafstande til forankørende køretøjer kan vælges og vises på førerdisplayet som 1-5 vandrette streger. Jo flere streger, desto længere tidsafstand. Én streg svarer til ca. ca. 1 sekund, til forankørende køretøjer, 5 streger svarer til ca. 3 sekunder.

Samme symbol vises også, når funktionen afstandskontrol er aktiveret.

 Note

Når symbolet på førerdisplayet viser to biler, følger ACC forankørende køretøjer med en forudindstillet tidsafstand.

Når kun én bil vises, er der ingen forankørende køretøjer inden for en rimelig afstand.

P5-1519-xc90H-ACC avstånd
Knapper for tidsafstand.
  1. P5-Icon red circle 1Mindske tidsafstand
  2. P5-Icon red circle 2Øge tidsafstand
  3. P5-Icon red circle 3Afstandsindikering
Tryk på ratknap (1) eller (2) for at mindske eller øge tidsafstanden.
Afstandsindikeringen (3) viser den aktuelle tidsafstand.

For at kunne følge den forankørende bil blødt og komfortabelt, tillader den adaptive fartpilot tidsafstanden at variere tydeligt i visse tilfælde. Når afstanden bliver kort ved lav hastighed, øger den adaptive fartpilot tidsafstanden.

Husk, at små tidsafstande kun giver føreren en kort tid til at reagere og handle, hvis noget uforudset skulle ske.

 Note

Brug kun en tidsafstand, som er tilladt ifølge lokale færdselsregler.

Hvis den adaptive fartpilot ikke synes at reagere ved aktivering, kan årsagen være, at tidsafstanden til det forankørende køretøj forhindrer en forøgelse af hastigheden.

Jo højere hastighed desto længere bliver afstanden i meter for et givet tidsinterval.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.