Hjælpelinjer og felter for parkeringskamera*

Parkeringskameraet viser med linjer på kamerabilledet, hvor bilen befinder sig i forhold til omgivelserne.

Hjælpelinjer

P5-1507-PAC kameravy BAKåt med linjer
Eksempler på, hvordan hjælpelinjer kan vises for føreren.

Hjælpelinjerne viser den tænkte bane for bilens ydre dimensioner med det aktuelle ratudslag. Det er en hjælp ved parkering mellem biler langs en vej, ved bakning hvor pladsen er trang, og ved tilkobling af anhænger.

Linjerne på skærmen projiceres, som om de befandt sig ved jordoverfladen bag ved bilen og er direkte afhængige af ratudslag, hvilket gør, at føreren ser den vej bilen vil køre, også når bilen svinger.

Hjælpelinjerne inkluderer bilens mest fremspringende dele, f.eks. anhængertræk, sidespejle og hjørner.

 Note

Hjælpelinjer vises ikke ved indzoomning.

 Note

  • Ved bakning med anhænger, der ikke er elektrisk forbundet til bilen, viser skærmens linjer den vej, bilen vil tage, ikke anhængerens.
  • Skærmen viser ingen linjer, når en anhænger er forbundet elektrisk til bilens elsystem.

 Vigtigt

Husk, at når kameravisning bagud er valgt, viser midterdisplayet kun området bag ved bilen. Vær opmærksom på bilens sider og forvogn, når rattet drejes ved bakgear.

Det samme gælder omvendt. Vær opmærksom på, hvad der sker med bilens bageste dele, når kameravisning foran er valgt.

Bemærk, at brug hjælplinjerne viser den korteste rute. Vær derfor særligt opmærksom på, at bilens sider ikke støder imod/over noget, når rattet drejes ved kørsel fremad, eller at forenden ikke støder imod/over noget, når rattet drejes ved bakning.

Hjælpelinjer i 360°-visning*

P5-1519-PAC 360 Hjälplinjer
360°-visning med hjælpelinjer.
Med 360°-visning vises hjælpelinjer bag ved, foran og ved siden af bilen, afhængigt af kørselsretningen:
  • Ved kørsel fremad: Frontlinjer
  • Ved bakning: Sidelinjer og baglinjer.

Med valgt front- eller bakkamera vises hjælpelinjerne uanset bilens kørselsretning. Med valgt sidekamera vises hjælpelinjer kun ved bakning.

Hjælpelinje for anhængertræk

P5-1546-PAC KameraVy Dragkrok
Anhængertræk med hjælpelinje.
  1. P5-Icon red circle 1Trækkrog – aktivere hjælpelinje for anhængertræk*.
  2. P5-Icon red circle 2Zoom – zoome ind/ud.

Kameraet kan med fordel bruges ved tilkobling af en anhænger. Det kan vise en hjælpelinje for anhængertrækkets tænkte "bane" mod anhængeren.

Tryk på Trækkrog (1).
Hjælpelinjen for anhængertrækkets tænkte "bane" vises. Samtidig slukkes bilens hjælpelinjer.
Tryk på Zoom (2), hvis du har brug for nøjagtig manøvrering.
Kameravisningen zoomes ind.

Hjælpelinjer for både bil og anhængertræk kan ikke vises samtidigt.

Sensorfelter fra parkeringshjælp*

Hvis bilen er udstyret med Parkeringshjælp*, vises afstanden i 360°-visningen med farvede felter for hver sensor, der registrerer en forhindring.

Sensorfelter bagud og fremad

P5-1507-PAC Färgade sensorfält BAKåt
Skærmen kan vise farvede sensorfelter på bilsymbolet til højre.

Felternes farve for sensorerne bagud og fremad ændres med faldende afstand til forhindringen, fra gul over orange til rød.

Feltfarve bagud og fremadAfstand (meter)
Gul0,6–1,5
Orange0,4–0,6
Rød0–0,4

Sensorfelter til siderne

Sidefelterne vises kun med farven orange.

Feltfarve siderAfstand (meter)
Orange0–0,3
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.