Automatisk fjernlys

Automatisk fjernlys er en funktion, som med en kamerasensor i forrudens overkant registrerer modkørende trafiks forlygter eller forankørende køretøjers baglygter, og skifter fra fjernlys til nærlys.
P5-1617 Stalk with turning ring in AHBC position
Automatisk fjernlys aktiveres med kontaktarmens drejering i position P5-1707 Symbol AUTO.

Funktionen kan også tage hensyn til gadebelysning. Når kamerasensoren ikke længere ser noget modkørende eller forankørende køretøj, tændes fjernlyset igen.

Funktionen kan aktiveres ved kørsel i mørke, når bilens hastighed er ca. 20 km/t (ca. 12 mph) eller højere.

Deaktivering af automatisk fjernlys, når fjernlyset er tændt, medfører at belysningen straks omstilles til nærlys.

Når automatisk fjernlys er aktiveret, lyser symbolet P5-1507 Symbol AHBC activated hvidt på førerdisplayet.

Når fjernlyset er tændt, lyser symbolet blåt. For LED-forlygter gælder dette, selvom fjernlyset er delvist nedblændet, dvs. hvis lyskeglen lyser med mere end nærlys.

Bil med halogen-forlygter

Lyset vender tilbage til fjernlys et par sekunder efter, at kamerasensoren ikke længere registrerer modkørende trafiks forlygter eller forankørende køretøjers baglygter.

Bil med LED1-forlygter*

Hvis det automatiske fjernlys har til/fra-funktion2, vender belysningen tilbage til fjernlys ca. et sekund efter, at kamerasensoren ikke længere registrerer den modkørende trafiks forlygter eller forankørende køretøjers baglygter.

Hvis det automatiske fjernlys har adaptiv funktion2, fortsætter lyskeglen med at lyse, til forskel fra hvad der sker ved konventionel nedblænding, med fjernlys på begge sider af modkørende eller forankørende køretøjer. Kun den del af lyskeglen, der peger direkte på køretøjet, blændes ned.

P5-1507 Principle AHBC2
Adaptiv funktion: Nærlys direkte mod modkørende køretøjer, men fortsat fjernlys på begge sider af køretøjet.

Lyset vender tilbage til fuldt fjernlys et par sekunder efter, at kamerasensoren ikke længere registrerer modkørende trafiks forlygter eller forankørende køretøjers baglygter.

Begrænsninger for automatisk fjernlys

Kamerasensoren, som funktionen er baseret på, har begrænsninger.

P5-1519 Symbol Active HeadBeamTempUnavailable

Hvis dette symbol sammen med meddelelsen Aktivt fjernlys Midlertidigt ikke tilgængeligt vises på førerdisplayet, skal skift mellem nærlys og fjernlys foretages manuelt. Kontaktarmens drejering kan stadig stå i position P5-1707 Symbol AUTO. Symbolet P5-1507 Symbol AHBC activated slukkes, når meddelelsen vises.

P5-1519 Symbol FactoryMode_104

Det samme gælder, hvis dette symbol vises sammen med meddelelsen Forrudesensor Sensor blokeret, se instruktionsbog.

Automatisk fjernlys kan være midlertidigt utilgængeligt, f.eks. i situationer med tæt tåge eller kraftig regn. Når automatisk fjernlys igen bliver tilgængeligt, eller forrudesensorerne ikke længere er blokerede, slukkes meddelelsen, og symbolet P5-1507 Symbol AHBC activated tændes.

 Advarsel

Automatisk fjernlys er et hjælpemiddel til at anvende de bedst mulige lys under gunstige vilkår.

Føreren er altid ansvarlig for manuelt at skifte mellem fjern- og nærlys, når trafiksituationen eller vejrforholdene kræver det.

  1. 1 Lysdiode (Light Emitting Diode)
  2. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  3. 2 Afhængig af bilens udstyrsniveau.